Min landhave - blog

Undskyld og tak, Vilhelm!

2012-01-24T16:12:00.003+01:00

Her den anden dag, gav jeg mig til at rydde op i vores mange kogebøger. Det førte til, at jeg fandt en gammel havebog fra 1977, som min svigermor har foræret mig. Hun er ikke selv grøntsagsdyrker og syntes vel, at jeg havde mere glæde af den end jeg. Bogen hedder: "Få glæde af køkkenhaven" og er oversat fra engelsk. Den rummer grundige gennemgange af dyrkning samt anvendelse af diverse grøntsager, men det allerbedste er den danske indledning, som gennemgår køkkenhavens historie.

Det hele begyndte med Vilhelm
Her kan bl.a. læses, at munken Vilhelm fra cistercienserordenen i 1165 blev kaldt til Eskildsø og her indførte grøntsagsdyrkning. Munkene dyrkede især lægeurter og altså også spiselige afgrøder. Men at urter kunne spises faldt ikke i god jord hos de kødspisende nordboere. De andre munke samt folk omkring klosteret var forargede over de grønne spisevaner, som her gengives fra Krøniken: "Hvorfor er dog denne stodder kommen til os, han drikker selv ikke meget, men omsætter klosterets midler i sølv og guld og giver os kun træernes blade og markernes urter i stedet for mad."

Vi er nu efter 900 år nået så langt, at vi med rette kan sige: Undskyld og tak Vilhelm!

Vilhelm, også kendt som havehelgenen.

Vi er først lige begyndt
Egentlig havedyrkning kom først til i 1500-tallet. De første haver blev anlagt omkring 1520 efter Christian den andens forlangende. I mange år var haveanlæg og havedyrkning forbeholdt adel og konger. Bogen fremlægger også, at man så sent som i midten af 1800-tallet begyndte at spise tomater og bønner i Danmark. I starten dyrkede man tomat som prydplante - og først senere turde man spise frugten.
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte den folkelige udbredelse af havedyrkning i Danmark. Så ærlig talt: Vi er stadig kun lige begyndt!

Her er køkkenhavefolkets foretrukne sorter

2012-01-08T10:57:00.000+01:00

Rundt omkring i landet er der mange, som har opdaget, at dyrkning af grøntsager er sjovt, sundt og giver velsmagende mad. Dejligt! For mig er køkkenhaven (og haven i øvrigt) en skøn interesse, som giver mig glæde og mening. Jeg nyder både arbejdet og maden, der kommer ud af det. Min haveinteresse har betydet, at jeg for et par år siden åbnede en lille webshop: minlandhave.dk, hvor jeg sælger økologiske frø til andre, der også kan lide at dyrke selv. Det er sjovt og giver mig indblik i, hvad der er populært i andre haver end min egen.

Omsætningen i minlandhave.dk nok ikke er stor nok til at fastslå nationale trends, men alligevel giver sidste sæsons salg måske alligevel et fingerpeg om, hvad der er populært for tiden.

Her kommer sidste sæsons Top 5 bestsellere i minlandhave.dk:

1. Stribet rødbede, chioggia
2. Lilla gulerod, rouge sang
3. Squash, Cocozelle von Tripolis
4. Rødbede, Forona
5. Spinat, Butterflay

Rødbeder er et hit i danske køkkenhaver
Rødbeder er klart populære. På min top 5 finder man hele to rødbedesorter. Det er også en sund og dejlig grøntsag, som er blevet genopdaget i de danske køkkener. Rødbeden er ikke længere noget, der (kun) skæres i skiver og syltes i glas. Her hos os bliver der spist mange rødbeder - og Forona er nok den sort, jeg finder mest anvendelig, fordi den er aflang og nem at skrælle. Sidste sæsons vinder: Chioggia kan også klart anbefales. Den er lys, stribet og ret vinterholdbar. Man skulle måske tro, at det er en ny og moderne opfindelse, men det er faktisk en gammel sort, som nu er vendt tilbage.

Populær grøntsag i de danske køkkenhaver:
Squash. Her er det Cocozelle von Tripolis
og den gule Gold Rush.

Squash - alsidig og frodig
Også squash er populær. Lige uden for top 5 finder man nemlig en gul squash: Gold rush. Squash er fascinerende planter med en grokraft, der imponerer. Derudover er squash anvendelige til meget forskellig madlavning. Hos os bliver squash anvendt i kødsauce, boller, kager, ratatouille, på grillen og meget mere. Squash kan ikke lagres særlig længe, så der er ikke grund til at have flere planter end, man kan aftage squash fra. Det er dog vanskeligt, og jeg er sikker på, at der er mange arbejdspladser i Danmark, der har en kurvfuld squash stående i squashsæsonen med påskriften: "Værs´go at tage!"

Blandt blomsterne er der to slags, der har overtrumfet alle:

1. Stolt kavaler, cosmos bipannatus
2. Purpur solhat

Begge planter er skønne og findes i min egen have. Den første er enårig og nem at tage frø af, hvis man vil det. Jeg har den altid i køkkenhaven, som et æstetisk indslag.

Purpur solhat er en skøn og speciel staude, som er driftsikker, men en lidt langsom starter. De første par år skal man ikke forvente at kunne plukke store buketter af den. Jeg har tidligere skrevet om mine eksperimenter med purpur solhat. Se her.

Jeg vil gerne have endnu flere staudefrø i min webshop, men det er svært at finde økologiske leverandører. Jeg hører gerne fra jer, hvis I kender nogle i ind- eller udland, som er godkendt til økologisk produktion.

Nyt år - nye drømme

2012-01-03T16:41:00.002+01:00

Et nyt år - og dermed et nyt haveår - venter foran mig. Jeg glæder mig vildt til foråret kommer, men vinterhalvåret er efterhånden også blevet havesæson for mig. Det bliver til enkelte ture i haven, mens jeg undgår at kigge på de alt, alt for mange muldvarpeskud. Dog er den største glæde i vinterhalvåret at drømme om det, som haven skal blive til med tiden. Hver eneste sæson forsøger jeg at gøre haven endnu skønnere. 2012 bliver ingen undtagelse.

Det med haven har forlængst taget overhånd!
Faktisk har jeg en helt klar plan, som tydeligt viser mig, at det med haven forlængst har taget overhånd. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke tales til fornuft. Haven er en livsnerve for mig. Det er en vanvittig ambitiøs plan, som jeg håber bliver realiseret, inden jeg bliver for gammel til at passe haven. Nogle gange tænker jeg, at jeg måske kun har 30-40 havesæsoner tilbage! Skrækkelig tanke, som jeg vist lige skal have en coach til at hjælpe mig med at få vendt til noget positivt.

En ny køkkenhave
I år skal jeg udvide min køkkenhave betragteligt. Jeg er så heldig at have masser af plads. Køkkenhaven bliver anlagt i en kæmpestor halvcirkel med en radius på 16 meter. Der skal være 4 store bede, nogle højbede, kompostafdeling, drivhus, skylleplads, regnvandsopsamling og espalierfrugttræer. Tegningen ligger klar og udvidelsen er programsat til marts. Nøj, hvor jeg glæder mig. Det er et stort anlægsprojekt, som under ingen omstændigheder bliver færdigt i år. I år skal stier og bede anlægges, mens drivhus, højbede og espalier må vente til næste år.
Masser af udfordringer venter
Den nye køkkenhave kan producere langt flere grøntsager, end det er muligt for mig nu. De første par år bliver formodentlig lidt magre, for det tager nogle sæsoner inden jorden er forbedret tilstrækkeligt. Der bliver også en del ukrudt at fjerne i de første år, men hvis man tænker på alle udfordringerne, så tør man jo ikke gå i gang med noget.

Der er blot et problem: Hvem skal spise alle de grøntsager, som jeg kommer til at dyrke i de kommende år?

Andens endeligt...

2011-12-22T09:28:00.000+01:00

Peter har indfanget den andrik, som
ender sine dage på mit spisebord.

I går blev andrikkens sidste dag. En smuk dag var det jo, og sneen lå hvid og fin og skabte den perfekte julestemning. Når alt kommer til alt var det jo julemiddagen, det handlede om.

Drabet
Gerningsøjeblikket var kl. 17.00. Her gav Peter ænderne det sidste foder og indfangede en andrik til mig. Jeg vil undlade at beskrive fremgangsmåden, men jeg kan forsikre alle om, at både min and og de øvrige ænder døde hurtigt og smertefrit. Jeg var fast besluttet på at slagte min egen juleand i år - og sådan blev det. I alt 6 ænder blev slagtet.

Dunene
Efter ænderne var aflivet skulle de plukkes. Her var der flere overraskelser for mig. For det første: Andedun er fantastisk dejlige og bløde. Der er utrolig mange lag af dun og fjer på en and, og man forstår, at de sagtens kan holde varmen. For det andet: Det tager MEGET lang tid at plukke en and, i hvert fald når man er uøvet. Jeg vil tro, at det tog 1,5 time at plukke. Peter anbefalede tørplukning - dvs. at man bare plukker dunene af uden videre. Nogle foretrækker at skolde anden, så fjerene er nemmere at trække af.

Man kan få en god nabosnak, mens man
plukker hver sin and. (Peter kunne nå at plukke
2,5 mens jeg plukkede 1)

Det indre
At slå en and ihjel kræver sin kvinde, men at fjerne indvoldene kræver så sandelig også sin kvinde. Jeg var absolut ikke meget for det, men jeg havde jo taget beslutningen om at slagte min egen and. Efter en kort "rundvisning" i andekroppens indre organer, tog jeg fat og trak herlighederne ud. Jeg kunne konstatere, at andens organer så friske og fine ud. Og faktisk var det ikke så slemt. Der er en særlig og speciel lugt forbundet med indvoldene, men det var ikke så slemt, som jeg husker det fra barndommens hønseslagtning.

Min datter Ida fik også mod på at plukke lidt.

Festmiddagen venter
Nu ligger min 2,4 kg. andrik i køleskabet og venter på, at familiens kok (min mand) tager over. Kokken får mange formaninger om at stege lige præcis denne and med største forsigtighed. Gårsdagens begivenheder giver indblik i, hvor mange delprocesser og tid, der egentlig ligger bag hvert eneste måltid. Jeg bøjer mig i respekt.

Og vil jeg gøre det igen? Helt sikkert! En tradition er født.

Juleandens sidste dag

2011-12-21T08:38:00.001+01:00

Beklager det ringe billede...men der
er faktisk ænder på billedet. Her i sommers
var julestegen kun lille, gul og dunet...

Dagen i dag har jeg både frygtet og set frem til. Jeg har sat mig for, at jeg selv skal tage livet af vores kommende juleandesteg. Altså helt selv. Jeg skal tage livet af anden, plukke den, tage indvoldene ud og hele baduljen. Og det er min nabo Peters ænder, som skal stå model til det. Der er nemlig store slagtedag her i "Bulderby" (kælenavn for vores lille fællesskab).

De levende støvsugere
Peter har hele sommeren haft et hold moskusænder til at gå frit omkring. De har ikke alene vandret rundt i Peters have, men også min. Det har været hyggeligt og meget praktisk. Ænderne er naturens svar på støvsugeren. De bevæger sig frem side om side mens øjnene er stift rettet mod jorden. Når de finder noget af interesse, spiser de det. Snegle især! De har gjort det godt, og i dag er deres sidste dag.

Jeg håber, jeg klarer eftermiddagens bedrift...Jeg har kun tidligere dræbt en fisk, jeg selv har fanget. Jeg er ikke nogen stor dyreelsker og har alt andet end en naiv holdning til kød og dyr, men alligevel....lidt beklemt og nervøs er jeg!

Køkkenhaven yder også i december

2011-12-08T09:00:00.001+01:00

Gårsdagens høst fra køkkenhaven:
Rødbeder, bladbede og salat.

Det her vidste jeg ikke, da jeg startede som køkkenhavedyrker for 10 år siden: At man kan hente grøntsager i sin egen, danske køkkenhave i december måned. Der er ganske vist ikke frit valg på alle hylder, men med valg af de rigtige sorter, så kan man også i vinterhalvåret få glæde af at dyrke egne grøntsager. Jeg er (endnu) ikke udlært i den disciplin. Der sidder ganske givet andre og mere erfarne selvforsynere derude, som kan bidrage med flere tips end jeg, men jeg er allerede vildt begejstret over, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Asiasalaten Green-in-snow klarer sig fint i vinterkulden.
I glasklokken vokser en lille håndfuld
Maravilla de Verano.

Salat i december
I min decemberkøkkenhave kan man hente porrer (Blaugrüner), pastinak, peberrod, rødkål (sorten rodynda), bladbede (rhubarb chard), salat (ikke i store mængder, men dog alligevel. To sorter: asiasalaten Green-In-Snow og bataviasalaten Maravilla de Verano). Jeg er løbet tør for løg, gulerødder og kartofler, men i princippet kunne jeg godt have haft en kasse af hver i kælderen. Det er jo een af de ting, som er svære at lære: Hvor meget skal der sås af hver sort?

Salaten såede jeg sidst i september, men for det fulde udbytte skulle jeg have sået 3-4 uger før. Green-in-snow har små blade, lidt større end rucola, så der skal en del til at fylde salatskålen. Jeg synes nu den største værdi ligger i at kunne høste en håndfuld til en sandwich.

Test af rødbedesuppe fra havebladet.

Farverig blanding i suppegryden: Kartofler,
løg, to slags rødbeder og gulerødder.

I aftes satte jeg mig for at teste en dejligt udseende rødbedesuppe, som jeg havde set opskriften på i denne måneds haveblad: Haven.

Jeg kan kort opsummere min succes med et citat fra min datter: "Det er det bedste mad, du nogensinde har lavet, mor!" Jeg ved så ikke, om det siger mest om suppen eller om mig:-)

Suppen gør så afgjort brug af årstidens grøntsager og er nem at lave. Vær opmærksom på, at der skal en del salt i for at give modspil til rødbedernes meget søde smag.
Jeg lavede suppen med to slags rødbeder: Chioggia (den stribede) og Forona. (den mørke, aflange). Det giver en fantastisk farve; nærmest mørk pink.

Opskrift:
Find havebladet frem eller følge min løselige opskrift:
Løg, gulerødder, kartofler, rødbeder (ca. dobbelt op i forhold til hver af de øvrige ingredienser) i tern svitses i olivenolie. Der tilsættes koriander og lidt chili. Herefter koges grøntsagerne i en fond i minimum 30 minutter. Herefter blendes hele molevitten med stavblenderen og smages til med salt og peber. (ret meget)

Den færdige suppe med cremefraiche.
Det grønne drys må I tænke jer til:-)

I Havens opskrift er der også en peberrodscreme til, men den sprang jeg over, fordi jeg faktisk glemte at tage peberrod med ind fra haven:-)

Alle nævnte grøntsagssorter kan købes i min webshop: minlandhave.dk fra januar.

Så pløjes haven igen....nedefra!

2011-10-28T08:21:00.000+02:00

Fest i haven!

Undskyld mig, men må jeg have lov til at starte med et GRRR... og et AARRRGGGH?

Det er måske det rette sproglige udtryk for mit forhold til muldvarpe. De er ligesom jeg meget glade for min have. Nu er det sådan set bare mig, der har ejerskabsforholdet i orden, men de ser ud til at være ligeglade.

Efterår og vinter er muldvarpenes mekka

Hvert efterår indtager de haven ad deres hemmelige, underjordiske gange, og efterlader sig tuer i store plamager i græsplænen, køkkenhaven og bedene. Værst er det sådan set i græsplænen, for der kan man bedst se det. Hele vinteren er de meget aktive og frossen jord er ingen hindring. Til gengæld er den frosne jord en hindring for at sætte fælder.

Til foråret får vi travlt med at udjævne alle tuerne og så nyt græs. Omkring juni/juli er der en flot græsplæne igen. I september tager de så fat igen....

Lige nu bekæmper vi de små pelsdyr så godt som muligt, men de er snu og undgår ofte fælderne. I øvrigt kommer der hele tiden flere til. Jeg forsøger at sige til mig selv, at de jo egentlig bare pløjer jorden for mig, øko-tankegang, harmoni osv., men det varer vist lidt tid, inden jeg for alvor kan leve i harmoni med disse dyr.

Gigantbønne med storhedsvanvid

2011-10-19T10:39:00.001+02:00

Preisgewinner har meget
smukke, pink bønner.

I år har et af mine bønnestativer været udsat for "Preisgewinner", som er en stangbønne, der har fået storhedsvanvid. Den er lidt langsom til at spire, men det var måske for at gøre klar til vækstspurt resten af sæsonen. Jeg kan ikke sige, hvor høj den KAN blive. Men mit stativ på 1,5 meter var totalt viklet ind i lange bønnestager. Bønneplanten blomstrer i løbet af sommeren med røde blomster, og det var et smukt indslag i køkkenhaven.

Gigabælge
Vanviddet kommer ind i billedet, når man opdager, at Preisgewinner har gigantiske bælge på 30-40 cm. De store grønne bælge indeholder pink bønnefrø med brune pletter. De er ganske smukke. De kan gives et let opkog og spises i en bønnesalat med en oliedressing til. Dog ændrer farven sig under kogning til en lynglilla farve. På billedet med bønnerne i gryden ser farven lidt mere kedelig ud, end den faktisk er i virkeligheden.

Preisgewinner forsyner dig ikke til vinteren
Som med mange andre bønner (undtagen alm. buskbønner) er Preisgewinner let at dyrke. Den modner ret sent, men den kan lige nå at modne inden frostnætterne kommer. Man skal ikke basere vinterens forråd på denne bønne. Den er produktiv nok, men det er et stort arbejde at få bønnerne ud af bælgen, og der skal mange bælge til for at have nok bønner til et måltid. Man skal betragte Preisgewinner som et dekorativt indslag i køkkenhaven, som helt sikkert kan imponere ethvert barn (og voksen) med sin grokraft.

Grøn salat i sneen. Er det virkelig muligt?

2011-09-30T09:45:00.001+02:00

Omkring første september gav jeg mig til at så i køkkenhaven. Det er aldrig sket før, og det er med en vis skepsis, at jeg såede asia-salaten med det meget optimistiske navn: "Green-in-snow".

Indtil videre kan jeg sige, at det går meget godt. Salaten er spiret til 3 cms højde. Nu er jeg bare spændt på, om den kan nå at vokse sig større inden vækstsæsonen lukker sit vindue.

Som grøntsagsdyrker lærer man hele tiden nyt. F.eks. at salat ikke kun er en sommerspise. I år er det for første gang lykkes mig at have salat fra maj til september. Og måske rækker salatsæsonen endnu længere...

Sommerens (efterårets) mirakel
Jeg har opdaget bataviasalatens fortræffeligheder. I år har jeg sået "maravilla de verano", som er en fortræffelig salat, der for alvor viser sin styrke her i efteråret. Jeg såede den allerede i foråret, men det kunne sikkert udmærket have ventet til senere på sæsonen. Maravilla de verano er en grøn opretstående salat med rødlige kanter, som klarer sig fint igennem sommervarmen uden at gro i stok. Den står bare der og venter på det kølige efterår, hvor den er en fin afveksling til aftensmaden og madpakkerne i en tid, hvor køkkenhaven bugner med squash, gulerødder og rødbeder. Engang imellem er det rart med noget lidt lettere, som f.eks en salat.

Advarsel: Her følger lidt salgsgas. Sorten er udsolgt fra minlandhave.dk i år, men er klart een af de sorter, der er at finde i butikken næste år.

Endelig blev pavillonen færdig

2011-09-16T14:31:00.003+02:00

(Næsten)

Den omsider færdige havepavillon. Nu med top og sider.

Det har taget mig to år at bygge min havepavillon. Jeg troede, det ville tage en weekend.
Her i weekenden fik jeg endelig konstrueret pavillonens top og sat den på. Nu mangler jeg kun lidt pigsten i belægningen, men det er jo strengt taget ikke en del af selve pavillonen.

Næsten lige stolper
Måske er det ikke verdens smukkeste pavillon. Den blev stort set, som jeg havde forestillet mig, men det er nok ikke helt med vilje, at den er blevet lidt småskæv hist og pist. Stolperne er næsten lige!

Men det er min pavillon, og ærlig talt er jeg stolt over, at have bygget den helt selv fra scratch. Hvor meget kan man egentlig forvente af en kvinde, som ikke tidligere har bygget noget mere ambitiøst end et spækbræt i femte klasses sløjdlokale? Den her havepavillon er mit værk. Der skal jeg sidde og nyde havepragt lige foran mig.

Gult og hvidt
Mod vest har jeg etableret et lille gult bed, men forhåbentlig bliver det lidt større med tiden.

Mod syd har jeg planer om et hvidt/lyst bed, men indtil videre er der kun græs for at kvæle de enorme mængder af skvalderkål, som boede der før pavillonen blev anlagt. Der skal også vokse klatreplanter op ad pavillonens sider. Måske kan de dække lidt af skævhederne....

Den spæde start i 2009.

Der bliver lagt tag på.

Skadedyr i pastinakkerne

2011-08-19T08:50:00.000+02:00

I aftes ville jeg høste et par pastinakker for at se, hvor store de var blevet. De første par rødder jeg tog op var overraskende små og tynde, og da jeg kiggede nærmede på dem kunne jeg se, at de var angrebet af nogle små skadedyr. Masser af små bladlus-lignende væsener sad på roden. Hvad kan det dog være? Heldigvis er ikke alle pastinakkerne angrebet. De friske pastinakker var store og fine.

Jeg tog ikke et billede af de hæslige skabninger....men alligevel håber jeg, at nogen kan fortælle mig, hvad det drejer sig om.

Bønnehøst i køkkenhaven

2011-08-17T12:49:00.002+02:00

Se min nye havevideo om bønnehøst i køkkenhaven.

Staudefrø og planter i massevis

2011-08-15T13:00:00.000+02:00

Sidste forår såede jeg en posefuld purpursolhat rundt omkring i haven. Først en række i køkkenhaven, og derefter en håndfuld på en åben plads i staudebedet. Spiring gik fint og de grønne blade dukkede frem. Men blomstring kunne de nye stauder altså ikke præstere det første år. Lidt bedre er det gået i år. Især i rækken i køkkenhaven. Her har de nye planter formodentlig fået gødning og sollys nok til at kunne blomstre. Det er selvfølgelig meningen, at solhatten skal bo et andet sted i haven - og ikke i køkkenhaven. Det er bare smart at starte her. Her kommer jeg ikke til at hakke de små planter op, fordi jeg glemte, hvor jeg lige præcis smed en håndfuld frø...

I staudebedet er der kommet store fine grønne blade, men ingen blomstring i år. Jeg tror, der er sået alt for tæt - og så har nogle af de andre store planter skygget for solhatten. Jeg lader dem bare stå og håber, at der kommer blomster næste år.

Nye stauder på vej
I år har jeg sået lychnis coronaria i et par rækker i køkkenhaven. Jeg var ret uvidende om såning af staudefrø, men jeg kan konstatere, at stauder er mindst to år undervejs. For Lychnis Coronaria står fint med lodne, grå blade, men får ikke blomster i år.

Man behøver ikke så alle frø
Et godt råd til jer, som gerne vil så jeres egne stauder: Man behøver ikke så ALLE frø i posen... Men på den anden side: Hvis man alligevel sår alle frø, så har man morsdagsgaver og værtindegaver til alle i omgangskredsen, der på en eller anden måde blot kommer til at vise en flig af haveinteresse i et svagt øjeblik. Desuden er der mulighed for at bytte stauder til diverser plantebyttemarkeder.

Enorme rødkål tager pladsen op i køkkenhaven

2011-08-08T11:59:00.001+02:00

Jeg plejer at købe små kålplanter i maj, men i år har jeg lykkes med at så dem selv. Dvs. jeg såede i potter og sendte de små planter i pleje hos min mor, som med sin udestue har den perfekte plantebørnehave. Mine vindueskarme skaber alt for lange og lyse planter.

Sorten rodynda slår alle!
Alle mine rødkål er i år Rodynda, som er en kompakt kål med ovale hoveder. Jeg glæder mig til at smage den. Nu kan jeg så tilføje, at det også er en meget pladskrævende og meget vækst-ivrig plante. Jeg har aldrig før haft så store og fine kål i min køkkenhave. Desuden ser det ud til, at sommerfuglelarverne ikke er særlig vilde efter den. Til gengæld er de meget glade for savoykålene lige nu:-(

Allerede nu begynder rødkålene at danne hoveder, så i princippet kan nogle af dem høstes nu. F.eks. til rødkålssalat. Jeg gør det dog ikke, for lige nu er der så mange andre afgrøder i køkkenhaven, som trænger til at blive spist. F.eks. bønner.

Bønnerne høstes

De meget lange Caruso-bønner.

I går høstede jeg (for anden gang) 2,5 kg. fra mine 5 meter Saxa-bønner. Også de meget lange carusobønner er klar til høst. I år har jeg kun grønne bønner. Jeg har i flere år også haft de gule voksbønner, men jeg synes alligevel bedre om smagen af de grønne. De virker mere sprøde og lækre - og i hvert fald 20 gange bedre end en omgang "haricot verts" fra supermarkedets frysedisk!

Skønnere kan det næppe blive...

2011-08-03T09:56:00.001+02:00

...end lige nu, hvor haven er programmeret til at yde sit ypperste.

Morgen i haven.

Her i Nordjylland har vejret været fantastisk i over en uge nu. Hver morgen nyder jeg morgenkaffen og solen på vores østvendte altan. I det hele taget føles det som en synd at opholde sig indendøre.
Sådan skulle livet virkelig leves hver dag! Sanseapparatet er lukket helt op og havens skønhed og dufte går direkte ind i sjælen på mig. Undskyld det måske lidt for højstemte ordvalg, men er det ikke det, haven gør ved os?

Graham Thomas

Alt går så stærkt
Pludselig går det hele så hurtigt: Bærrene blev modne først i juli og kun resterne er tilbage til fuglene. Køkkenhaven kan tilbyde salat, rødbeder, bladbede, bønner, ærter, gulerødder, savoykål, løg og squash i store mængder. Aftensmaden indeholder store mængder af grønsager lige nu. I aften skal vi prøve at grille rødbeder.

Roserne blomstrer lystigt. Især her i det gode sommervejr. Hver dag springer nye blomster ud: Graham Thomas, Charles Austin, Kronborg, Flammentanz, White New Dawn, Schackenborg, mens Rose de Reschts er færdig for i år.

Jeg nyder det, mens jeg samtidig godt ved, at august er sidste sommermåned, men det vil jeg ikke tænke på lige nu.

Høst savoykålen før larverne spiser den!

2011-06-29T12:40:00.002+02:00

Netop nu er mine første savoykål (Vorbote) klar til høst. Det er ufatteligt, at et lille frø sået i marts, udplantet i maj, nu er klar til høst. Der er en helt utrolig grokraft i kålplanter.

Savoykålen Vorbote er klar til høst

Den krøllede sommerkål
Vorbote er en tidlig kål, og det synes jeg er rart, når det handler om savoykål. De har som bekendt krøllede blade, og man skal derfor være lidt mere omhyggelige med at vaske dem, før man hælder dem i wok-gryden. At de kan høstes allerede nu betyder, at de er fine, pletfri - og fremfor alt: Uden kålsommerfuglens larver. Om et par uger begynder kålsommerfuglen at lægge æg og de små larver har kronede dage i kålenes store blade. Så derfor handler det om at hælde en masse krøllede sommerkål i wokmaden nu.

Rødkålen Rodynda pynter i køkkenhaven
med sine lilla og grønne farver.

Rødkålen gør klar til kamp mod larverne
Rødkålen Rodynda ser også fin ud i haven netop nu. De lillafarvede kæmpestore blade er et smukt indslag i køkkenhaven og dannelsen af hoveder er så småt gået i gang. Af erfaring ved jeg, at også rødkålen må gøre klar til kamp mod larverne. Selv om rødkål ikke er larvernes favorit, så kommer de om kort tid til at se noget hærgede ud. Men bare rolig. Med rødkål skal man ikke gå i panik. Deres vækst er slet ikke færdig endnu, og selv om larverne æder de yderste blade, så vil hoveddannelsen først for alvor tage fart, når larverne har spist sig mætte og forlængst har forladt kålen. Rødkålen kan sagtens nå at komme sig og danne fine kålhoveder til efteråret. Når rødkålen høstes, kan man fjerne de yderste blade og se, at hovederne er fine, tætte og uberørte.

Net og fiberdug fungerer ikke for mig
Når nu larverne gør sit indtog, så fjerner jeg så mange som muligt manuelt - i det omfang min sommerferie tillader det. Jeg har forsøgt mig med fiberdug og net, men det fungerer ikke rigtigt for mig. Jeg synes, det besværliggør lugningen at tage net af og på - og jeg synes altid, der slipper sommerfugl derind. Så har man lukket sommerfuglen ind i stedet for at holde den ude. Men fine kål får jeg altid - med en vis spildprocent, naturligvis.

Storkenæb versus skvalderkål

2011-06-15T13:00:00.001+02:00

Geranium Pheum - bølgekronet storkenæb, kan efter
forskernes overbevisning være redningen mod
skvalderkål.

En af årets mest interessante nyheder for mig kom via Haven (Haveforeningens blad), hvor man kunne læse resultaterne af ny forskning inden for havedyrkning. To ting bed jeg mærke i:

Skvalderkål KAN bekæmpes
Skvalderkål kan bekæmpes af storkenæb - helst Geranium Pheum

Survival of the fittest!
Naturen er indrettet sådan, at alle arter i forsøget på overlevelse spreder sig mest muligt. Således også skvalderkål, som jeg har mistænkt for at have et erklæret mål om at overtage kloden simpelthen! Og de har allerede erobret min grund. Lige meget hvor jeg sætter spaden i jorden, så støder jeg på skvalderkålens rodnet, som er så nederdrægtigt og vedholdende, at man skal være ualmindelig stædig eller naiv for at tage kampen op. Jeg er både naiv og stædig, for jeg kæmper på udvalgte områder.

Indtil videre har kampen mest bestået i at holde skvalderkålen ude af køkkenhaven og mit staudebed. Så sent som i pinsen måtte jeg kaste håndklædet i ringen og nedlægge et fuldstændig skvalderkålinvaderet rosenbed. Få roser blev reddet i tide; andre tabte kampen bag fjendens linjer.

Nyt åbent område

Her er en anden storkenæb, som jeg ikke
kender sortsnavnet på. Den blomstrer fra juni
med små pink blomster og bliver
ca. 30-40 cm. høj.

I år har vi ryddet området ved vores indkørsel for store træer, og jeg kan se nu, at skvalderkålene begejstret rykker ind også her. Endelig et areal fri for beplantning, som de kunne overtage og kvæle! Så var det jeg tænkte, at jeg skulle gå til modangreb. Inspireret af Havens artikel tænkte jeg, at jeg kunne plante storkenæb i hele området, men det bliver en ret uoverskuelig opgave. Jeg ved slet ikke, om Staudefeen.dk har så mange storkenæb!

I stedet regner med jeg at plante en masse vinca - som jeg har mange af selv, og som forskerne måske kunne undersøge også.

Imens har jeg været på besøg hos netop Staudefeen.dk og købt lidt forskellige storkenæb. Bare lige for at se, hvordan de udvikler sig. Hvis nogen ser særlige kampberedte ud, så holder jeg mig helt klar til at tilbageerobre tabt territorium.

Om at sove ude!

2011-06-07T10:23:00.003+02:00

Jeg har en lille havebutik på nettet, og derfor indkøber jeg en gang imellem varer, så jeg har noget at sælge. Denne gang har jeg indkøbt hængekøjer fra Mexico. Det er efter min mening verdens bedste hængekøjer.
Indkøbet af dem bragte nostalgien frem i mig. En gang for snart 20 år siden rejste jeg rundt i Mexico, hvor jeg bl.a. tilbragte en uge på en strand ved Stillehavet. Her sov alle turisterne i simple hoteller: Halvtage med ophængte hængekøjer på rad og række.

Her afprøver Ida hængekøjen

At sove på tværs
Det specielle ved hængekøjer fra Mexico er, at de er flettede af mange meter garn. Det betyder, at de er meget fleksible i alle retninger. For at ligge godt i dem er det bedst at lægge sig på tværs af længderetningen - eller skråt. På den måde ligger man vandret og ikke bananformet!

Under åben himmel
Hængekøjen kom op i haven mellem et træ og min pavillon. Her i weekenden hvor vi havde det mest fantastiske sommervejr, besluttede jeg mig for, at jeg ville sove ude en hel nat. Og det kan anbefales. Man ligger sig til at sove i en stille aften, endnu inden det er mørkt. Om morgenen vågner man til sol og fuglefløjt. Man skal tage godt med tøj og tæpper med, hvis man er lidt følsom for kulde, for omkring kl. 5-6 er der ret koldt.

Jeg sov helt fantastisk og krøb først ud af hængekøjen et stykke op af formiddagen. Det er forfriskende og en dejlig oplevelse, hvor man føler, at man får det maksimale ud af det danske sommervejr. Sundt er det vel også. Hængekøjen giver ikke en øm eller radbrækket krop i modsætning til f.eks. et underlag. Næste gang jeg skal på overnatning, så bliver det ikke med underlag, men med hængekøje!

Køkkenhaven spirer

2011-05-23T10:22:00.001+02:00

Jeg sætter stor pris på den tidlige varme i april og maj, men jeg tror også, at min køkkenhave sætter stor pris på den sidste tids regn. I hvert fald er der nu omsider spiring at se, og jeg kan begynde at tjekke om alle afgrøder spirer som forventet.

Salaten spirer mellem løgene.

Tvivlen sætter ind

Hvert år ligger jeg på knæ i køkkenhaven og stirrer på jorden for at få øje på de bitte små kimplanter. Hvor er rækkerne? Kommer rødbederne overhovedet i år? Har hønsene mon spist frøene? Plejer salaten ikke at spire nærmest dagen efter såningen?

Det er som om skuldrene falder lidt ned igen, når rækkerne efterhånden bliver synlige. Det sker, at noget slår fejl, men i store træk ser det godt ud. Salaten kommer, gulerødderne kommer, rødbederne, bladbederne, ærterne, bønnerne...Dog lige med undtagelse af de steder, hvor dådyrene har danset i min køkkenhave.
PS: Dådyrene har endnu ikke forceret trådhegnet...

Salat i mistbænken. Her Kagraner Sommer.

Årets første salat

Min første salat fra mistbænken blev høstet i går, og familien fik en dejlig rød/grøn salat af Merveille des Quatre Saisons og Kagraner Sommer. De andre sorter, som er blevet sået omkring første maj er formodentlig først klar til høst om nogle uger. Jeg håber, at jeg i år kan blive bedre til at have salat over hele sæsonen. Samtidig håber jeg på, at jeg husker at så vårsalat til efteråret. Tænk at kunne høste grønne blade i køkkenhaven til marts næste år!

Kål? Ja tak, sagde dådyret.

2011-05-10T09:10:00.001+02:00

Selv om det er 3-4 uger for tidligt, har jeg plantet kål i køkkenhaven.

Friske og sunde kålplanter før udplantning

For nogle uger siden såede jeg en mængde kålplanter. Det var helt sikkert også for tidligt, for kålplanter vokser meget hurtigt. Efter spiringen blev planterne sendt i eksil i min mors udestue. Her har de vokset sig enormt store. Udplantningen kunne derfor ikke vente længere. For en god ordens skyld skal jeg måske nævne, at jeg også forsøgte at lade nogle kålplanter vokse i min egen vindueskarm. Der er himmelvid forskel mellem "eksilplanterne" og dem herhjemme. De sidstnævnte er for miserable til at fortjene yderligere omtale. Lys, vand og temperatur skal mikses på den rette måde.

Den første nat i køkkenhaven: HAPS!

Tilbage til mine udplantede kålplanter. Allerede den første nat indgik 8-10 af planterne i dådyrenes aftensmad. Nej, hvor de synes, kål smager godt. Heldigvis havde udplantningen gjort de fleste kålplanter så slappe og trætte, at de spillede døde og dermed reddede livet. Samtidig havde dådyrfamilien trampet godt og grundigt rundt i den nysåede køkkenhave. Der er dybe spor overalt.

Brune og gule hegnspæle....
Selv om jeg grundlæggende er (njah...VAR) venlig stemt overfor dådyr og vildtfremmende initiativer, så blev jeg vred! Så vred, at jeg resolut spenderede mange penge i den nærmeste farmerbutik og indkøbte 50 meter hegn og de grimmeste hegnspæle, der er set i mandsminde. Her har jeg skrevet om skønhed, køkkenhave, farvekombinationer - og nu: Min skønne køkkenhave er indrammet på grimmeste vis. Når alt kommer til alt, så er det vigtigste for mig at bevare min køkkenhave.

Skulle man blive hegnspæle-designer?
Branchen skriger på fornyelse...

Hegnet er ret ustabilt, og måske opdager dådyrene, at de uden videre kan løbe gennem hegnet, hvis de vil....men i nat har der været stille. Ingen ubudne gæster.

Naturen har ikke så travlt om foråret!

2011-04-27T11:02:00.002+02:00

En så dejlig solrig påske som denne, kan jeg ikke mindes! Den var som bestilt til een som mig, som næsten altid er bagud! Men som et mantra har jeg for mig selv citeret afdøde køkkenhaveguru: John Seymour: "Naturen har ikke så travlt om foråret, og det bør man heller ikke selv have." Selv om jeg siger det - så synes jeg, at naturen har meget travlt med at vise mig det modsatte. Den har haft meget travlt her i påsken. Alt er sprunget ud. Og det kan vi jo næppe klandre den for. Hvis jeg var et bøgetræ, så ville jeg sandelig også springe ud her i påsken!

Min køkkenhave ligger og venter...
Selv om jeg fik mange gode påskedage i haven, så er resultatet, at jeg kun har tilsået et lille bitte stykke af min køkkenhave. Lidt salat og spinat er sået. Kartofler er sat.

Men der er da sket andre ting: Jeg fik gravet hestegødning ned i køkkenhaven, og gødet alle bede med samme dejlige powerbooster. Der blev kantet bede og ryddet op i de visne stauder, som i øvrigt allerede skyder op med raketfart. Hostaer blev delt og flyttet, roser blev klippet, buske trimmet. Vi fik kløvet og stablet brænde i vores indkørselsprojekt (se tidligere indlæg), som vi ikke har afsluttet endnu. Men vi kom da et skridt videre.

Ikke tid til skader
Jeg ville have tilsået køkkenhaven i disse dage, men så kom der et hold i nakken i vejen! Ikke enhver haveejers drøm her i solskinnet og foråret. Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed, mens jeg messer Seymours ord...og nyder anemonerne, som stadig pynter i min skovagtige have.

Kål: Spirer med fuld power

2011-03-23T13:27:00.001+01:00

Efter tre dage havde savoykålen til venstre allerede spiret pænt.
Til gengæld var der intet tegn på liv hos porrerne i midten.

Det er fuld fart frem, hvis man er kålplantefrø. For godt en uge siden såede jeg savoykålen Vorbote, rødkålen Rodynda, Hvidkålen Holsteiner og Porre Blaugrüner Winter.

Savoykål og rødkål har meget grokraft
Savoykål og rødkål er meget ivrige efter at spire og når nærmest ikke andet end at komme i den fugtige jord, før frøene klækker og spiren dukker frem. Hvidkålen er en smule mere tilbageholdende, men spirer kun et par dage efter de andre. Selve spiren ser også lidt mere skrøbelig og spæd ud sammenlignet med de andre. Se billederne.

Nærbillede af savoykålen efter 6 dage.

Kålplanterne efter 8 dage. Rødkålen og savoykålen forrest
er de mest ivrige. Bagest ses hvidkål og porrerne, som svagt
er begyndt at spire.

Jeg har imidlertid sået andre kålfamilieplanter: Broccoli Calabrese og rosenkålen Rosny. Disse to besidder åbenlyst heller ikke den samme grokraft som rød- og savoykålen.

Porrer spirer på en uge indendøre
Porrer er ca. en uge om at spire. Så begynder de meget spinkle spirer at krølle sig op af frøene. Her står de ranke som opretstående tråde og vokser sig længere og kraftigere.

Man kan så i hvad som helst
Nu holder jeg øje med, hvornår de små kimplanter får det første rigtige blad. Det er nemlig det rette tidspunkt til at prikle planterne over i en ny og større potte. Til selve spiringen anvender jeg alt muligt som såbakke. Emballage er godt. F.eks. champignonbakker, bakker fra frisk pasta, jordbærbakker (klar plast) - tjah hvad som helst, hvor der enten er huller i bunden eller kan laves huller i bunden.

Vand fra bunden
Det er vigtigt, at frøene vandes fra bunden og selv kan trække vand op. Det gør man bedst ved at stille frøkasserne/potterne i en bakke. Hvis man vander direkte på jorden kommer der med det samme fugt og svamp omkring de små planter, og det er ikke godt for dem. (Det ved jeg af erfaring...)

Når planterne skal prikles bruger jeg potter fra sidste år, mælkekartonbunde og nogle nye nedbrydelige potter, som jeg har fået hjem til min butik. De sidste kan blot sættes direkte ud i jorden i køkkenhaven.
Spørgsmålet er, hvornår den rette priklingstid indfinder sig - og om kålplanterne bliver alt for lange og ranglede inden det sker? Har jeg sået for tidligt?

Jeg har ikke et drivhus, men måske kommer planterne en tur i mistbænken eller under glasklokker, så lyset kan blive bedre og forhåbentlig bremse de ranglede teenagere.... Vi får se! Kål skal der nok komme.

Tid til nye projekter

2011-03-17T11:58:00.002+01:00

Foråret er ikke for alvor kommet igang her nordpå; men det er alligevel ved at være tid til nye haveprojekter.

Indkørslen før træfældningen gik igang.
Lågen er slidt, træerne og ukrudtet vokser vildt på volden.
Desuden falder bladene ned på perlegruset.

Ny indkørsel
Det første projekt er skudt igang. Vi trænger til at få fikset vores indkørsel op. Vores hus har i mange år ligget nærmest skjult bag nogle store træer, der har givet læ - men også skygge og mange nedfaldsblade. Vi vil gerne gøre indkørslen bredere og åbne op for lyset. Forhåbentlig giver det også en flottere og mere ordnet entré til huset.

Vildtvoksende træer er blevet fældet

Alle træerne på volden er fældet.
Det er ikke blevet kønnere, men forhåbentlig ender det godt.

Der er blevet fældet mange træer i et meget begrænset område. Ca. 20 m2 var fyldt med selvsåede træer af forskellig art og uddøde elmetræer, der vokser på en jordvold. Det er et stort arbejde med motorsaven, den efterfølgende kløvning og stabling af brænde. Men det har givet lys, og vil sikkert også give os varme næste vinter. Men lige nu ser det ikke så smukt ud.

Jordvold skal rettes til med rendegraver
Næste punkt på dagsordenen er at få gravet lidt af jordvolden af, så indkørslen igen kan blive fin og pæn. Det har jeg bestilt en rendegraver til. Volden skal så efterfølgende rettes til og beplantes med buske og et bunddække. Jeg håber, det bliver fint og giver knap så mange blade ned på perlegruset. Perlegrus og nedfaldsblade er iøvrigt en meget uheldig blanding. Bladene skal fjernes før de begynder at formulde oven på stenene.

Der er masser af træ, der skal kløves.

Dejligt brænde til næste vinter.

Der er masser af andre planer for i år....men det vil vise sig, hvor meget der bliver realiseret.

Stribede rødbeder og andre rodfrugter

2011-02-03T08:22:00.000+01:00

Først på året forsøger diverse haveblade at trendspotte året havemæssigt. Lad mig forsøge også rent køkkenhavemæssigt!

Rodfrugter er tilbage i køkkenhaverne og på middagsbordene. Før i tiden syltede vi rødbederne og spiste dem som tilbehør til mormormaden. Det gør vi stadig, og det smager skønt! Men rodfrugter er populære, fordi de er fantastiske som bagt eller stegt garniture. Rødbeder, gulerødder, pastinakker sammen med løg bages i ovnen og giver et dejligt velsmagende grønsagstilskud til aftensmaden.

Forskere interesserer sig for rødbedens gode egenskaber
Forskere har endvidere kastet sig over at undersøge, hvor sunde rødbeder er - og om nogle sorter er mere sunde end andre. Rødbedesaft viser sig at være præstationsfremmende. Så hvis en masse cykelryttere til årets Tour de France tisser rødt, så er det blot en naturlig doping, der er skyld i det.

Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet har også kastet sig ud i at finde rodfrugternes hemmeligheder. Hvilke rødbeder egner sig til hvad? Hvordan skal vi tilberede dem for at få det bedste ud af dem? Vi glæder os til at se flere resultater af projektet. Læs mere her.

Trend i min butik
Trenden er også klar i min lille webshop, hvor jeg sælger økologiske frø. Indtil videre er den stribede rødbede Chioggia meget populær. Den er sjov at se på, men om den har ernæringsmæssige fordele tør jeg ikke spå om. Jeg glæder mig selv til at dyrke i alt tre slags rødbeder i år: Forona (aflang), Egyptisk (rund) og naturligvis også den lille stribede....

Rodfrugter er nemme at dyrke
Hvis altså man kan få dem til at spire. Jeg har før været uheldig med kun at få ganske få planter ud af min såning. Det har formodentlig skyldtes for meget gødning i jorden eller tørke. I hvert fald spirer rødbeder selv i meget kolde temperaturer - men dog bedst ved varm jordtemperatur på omkring 20 grader. Dvs. at man godt kan vente med at så til hen på foråret.

Frøene er sjove. De er små knuder af frø. Hver knude indeholder en mængde frø, så der kommer flere planter ud af hvert frø. Det betyder, at rødbederne kommer til at stå meget tæt - og udtynding kan være en fordel. Når du tynder ud, kan de spæde blade fint bruges til salat. Det smager godt og ser smukt ud.
Læs evt. mere om rødbededyrkning på havenyt.dk

Den grimmeste have i landet her...

2011-01-30T14:00:00.001+01:00

Jeg går til bekendelse....min have er den grimmeste i landet lige nu. Det er jeg sikker på. Derfor har jeg også længe undgået at bevæge mig ud i den. Jeg ville ikke konfronteres med det, som indtil oktober var en dejlig køkkenhave. Jeg ville ikke risikere at se, at der i græsplænen var endnu flere muldvarpeskud end dem, jeg kan se fra stuevinduet.

Lokket af solen tog jeg mig sammen, og gik derud...

Hmm...som ventet. Ganske uskønt, og ubegribeligt for den menneskelige hjerne, at naturen kan rumme så store modsætninger. Tænk på juli måned med al dens frodighed - og så dette! Hvordan kan det rummes inden for et år - og samme sted?

Lyspunkter
Dagens lyspunkter er, at jeg næppe behøver rydde køkkenhaven til marts. Dyrene har gjort det for mig. Jeg havde mange porrer tilbage i haven, som skulle have været spist i løbet af vinteren, men begravet i snemængderne blev det ikke til noget. Nu har dyrene spist samtlige porretoppe, så kan vi måske spise resten, hvis vi får dem fri. De er stadig dybfrosne og sidder godt fast i jorden.
Kåltoppe og rosenkål er fuldstændig væk. Spist. Dyrene har haft fest. Man kan vel godt betragte det som lyspunkter?

Også skønhed at se...
Solen gjorde også sit til, at min havevandring i dag blev tålelig. Der var skønhed at se. Hvis man fokuserer på de stedsegrønne, frostdækkede blade, kunne man fastholde skønheden et øjeblik. Bortset fra det: Æstetisk nedtur. Grimt, grimt, grimt...

Så kom solen...snart tid til at så?

2011-01-20T14:53:00.001+01:00

Sne, kulde og is får mig næsten til at glemme, at det nogensinde skal blive forår igen, og dermed tid til at dyrke køkkenhaven. Men idag skinner solen, og jeg begynder så småt at orientere mig lidt hen mod den kommende sæson i haven.

Nyheder i min lille butik: minlandhave.dk
Jeg har en lille frøbutik, som sælger økologiske frø. I disse dage kommer de (sidste) nye frø hjem til butikken. Det er svært at vælge, men jeg går altid efter min egen impuls - og hvad jeg selv har lyst til at så i haven. Blandt nyhederne er bl.a. den meget tidlige savoykål Vorbote, som jeg selv skal prøve. Der er 2 slags grønkål, hvidkålen Holsteiner, asiasalaten "Green-in-snow" og den bolchestribede rødbede Chioggia, flere gulerodssorter, glaskål, blomster og mange mange flere. Jeg glæder mig til at prøve mange af dem! Fordelen ved at have sin egen frøbutik er jo, at man får prøvet mange forskellige sorter - og bedre kan anbefale nogle, fremfor andre. Det er virkelig sjovt for mig at prøve sorterne af og opdage deres forskellighed.

Egne kålplanter
I år skal jeg bl.a. prøve selv at lave kålplanter, løg og porrer. Jeg forsøgte mig sidste år med porrer - og det gik nogenlunde. Jeg kom bare lidt for sent igang. I år skal jeg så tidligt! Dvs. frøene skal sås i begyndelsen af marts indendøre. Måske februar?

Næste problem er blot, at jeg virkelig mangler et sted at have frøkasser til at stå. Mit hus vender dumt - og der er ikke mange vinduer mod syd. Men min mor har en dejlig sydvendt udestue, som hvert forår ligner det rene gartneri. Så mon ikke jeg skulle snige et par kasser derind?

Sneen daler over Min landhave

2010-11-09T08:15:00.000+01:00

Allerede nu? Var min første tanke, da jeg i morges trådte ud i snevejret.
Jeg har lidt svært ved at vænne mig til, at efteråret nu er ved at gå over i vinter. Men måske kan sneen gøre noget godt for min have, som allerede på nuværende tidspunkt er hårdt angrebet af mine trofaste underjordiske plove: Muldvarpene.

Muldvarpeskud i hobetal samt de mange nedfaldne blade gør, at der er et godt stykke til de vinterhavebilleder, som havebladene kan vise frem. Min have ligner mest af alt en pløjemark for tiden...

Træet drysser med hjerner...

2010-11-05T09:07:00.002+01:00

En lille portion vaskede og tørrede valnødder.

Valnødder ligner ganske vist små hjerner, men at man skulle blive klogere af at spise dem, tør jeg ikke påstå. Dog ved jeg, at valnøddetræer skal opnå en vis alder, før de for alvor begynder at kaste nødder af sig. Mit træ er ca. 14-15 år gammelt og begyndte så småt at give nødder for 4-5 år siden. Det første år blev det til under 5 - og siden er det vokset i antal for hvert år. I år har efter sigende været et godt nøddeår, men et dårligt frugtår. Den påstand bekræftes i min have, hvor valnøddetræet har slået alle rekorder.

Podet?
Valnøddetræer er ikke et naturligt forekommende træ i Danmark. De skal efter sigende helst podes, for ikke alle sorter trives i Danmark. Om mit træ er podet, ved jeg ikke. (Det er det sikkert) Men det er godt gjort, for jeg kan ikke umiddelbart se podestedet. Hvilken sort det er, ved jeg heller ikke, for træet blev plantet af de tidligere ejere. Man kan læse meget mere om valnøddesorter her.

Indtil videre har jeg høstet ca. 300 nødder, og så har jeg endda ikke orket at samle de sidste op. Dem må fugle, egern og mus tage sig af.

Den grønne emballage
Valnødder er fra naturens hånd emballeret i grønne frugter. Her sidder selve nødden godt beskyttet indtil efteråret, hvor de falder ned og den grønne frugt knækker eller går i forrådnelse. Derfor kan det være en lidt klistret affære at høste valnødder. Det gælder om at stå på spring til at samle nødderne inden skallerne begynder at blive klistrede og brune. Nogle af skallerne knækkes i mødet med jorden, så man fint kan samle nødden, mens andre skal hjælpes lidt på vej.

Pas på landmandshænder!
Når nødderne er samlet ind, skal de vaskes. De er som regel både beskidte og våde. Og her må bringes en advarsel: At høste valnødder skal ikke gøres umiddelbart før et vigtigt kundemøde eller en større familiefest! Med mindre man har et par gode tynde handsker, som man husker at tage på. Man får hænder som en gammel landmand! For kontakten med valnøddeskallerne (de grønne) giver brunsorte hænder og negle, da skallen indeholder et farvestof, der er så kraftigt, at man kan anvende det til at indfarve uld med. Og altså også hænder...
Først vasker man nødderne i koldt vand for at fjerne tråde, snavs, jord mm. Det er et ret stort arbejde, for valnødderne er som bekendt meget knudrede. Herefter skylles valnødderne i varmt vand med atamon. Det beskytter nødderne mod mug. Herefter lægges nødderne til tørre i et lag - pas på med at lade dem tørre i større bunker, for de mugger meget nemt. Luft og varme er vigtigt!

Når nødderne er helt tørre, kan du opbevare dem i et glas til brug resten af vinteren. En anden mulighed er at knække nødderne og fryse kernerne.

Omsider høsttid for bønner

2010-10-11T11:32:00.001+02:00

Jeg har skrevet en del om bønner i denne havesæson - og nu følger det (måske) sidste afsnit af min føljeton:-)

Black Turtle bønner klar til opbevaring

Jeg kan godt lide bønner og har i år haft nogle forskellige sorter i min køkkenhave. Deriblandt "Black Turtle", som jeg ville prøve at tørre og opbevare til senere brug i madlavningen. Jeg ved nu, at Black Turtle er en ret sen bønnesort, som modner (og bliver kulsort) i september. Indtil da har Black Turtle grønne, lidt flade bælge med hvide frø. Efterhånden som bønnerne modnes bliver de violette og herefter sorte.

Bælgning i tre omgange
Jeg var bekymret for, om bælgene ville rådne, hvis jeg lod planterne stå i køkkenhaven, så jeg trak planterne op af jorden og hang dem til tørre udendørs - under tag. Nu skulle jeg blot finde ud af, hvornår de skulle bælges. Den første omgang bælgning skete for tidligt! Jeg opbevarede bønnerne i et åbent glas indendøre - med det resultat at de begyndte at mugge. Heldigvis havde jeg ikke bælget dem alle.

Bønnerne modnes fra hvid, til violet til sort.
Samtidig mister bælgen sin grønne farve.

Anden omgang blev bælget for et par uger siden - og dem brugte jeg stort set med det samme i en dejlig omgang chili con carne - af frygt for det samme skulle ske igen.

I går bælgede jeg så de sidste bønner - og det var det rigtige tidspunkt. Bælgene var blevet tørre som papir, og bønnerne lå fint indeni. Matte og sorte. Jeg opbevarer dem nogle dage i en skål eller lign. så jeg er helt sikker på, at evt. fugt er dampet af. Herefter opbevares bønnerne i et lukket glas til senere brug.

Summa summarum:
Det kræver tålmodighed at tørre bønner - og det sker bedst i bælgen! I mit tilfælde tog det over en måned for planten/bælgen at tørre, før jeg kunne bælge bønnerne. Det kræver mange planter at få en fornuftig mængde bønner.
Vil jeg gøre det igen til næste år? JA DA!

Hvad jeg lærte dette år i haven

2010-10-05T09:21:00.003+02:00

Det gør mig helt trist, og jeg har endnu ikke helt accepteret, at den danske laaange vinter står for døren.

Men en dejlig havesæson lakker mod enden for denne gang, og selv om alt det, jeg drømte om i foråret, måske ikke blev ført ud i livet - eller lykkedes - så har jeg dog lært noget, som kan komme mig til gode næste år.

Hvad lærte jeg så dette haveår?

Jeg lærte:

at køkkenhaven skal have mere gødning end hvad 3 kaniner kan producere. (Jeg må finde en leverandør...eller få flere dyr)
at jeg skal plante mange flere løg, gulerødder og bønner næste år.
at salatsorten kagraner sommer har svært ved at gro i stok - og er god i hele sæsonen.
at gule cherrytomater er gode på friland.
at bønner (til frø) tørrer bedst i bælgen - og at det tager laaang tid.
at dådyr kan lide solhat (og hvidkål)
at blomster og grønsager mellem hinanden er en god idé. Det ser flot ud og insekterne går efter farverne...
at det kræver RIGTIG mange marksten at lave pigstensbelægning.
at jeg rent faktisk er i stand til at gennemføre og afslutte projekter. (bålplads, bænk, belægning om huset, og næsten en pavillon...)

Hvad drømmer jeg om for næste havesæson:

Jeg drømmer om:

Omlægge køkkenhaven til et større og mere dekorativt anlæg
Færdiggøre beplantning omkring min hjemmelavede pavillon - som NÆSTEN blev færdig i år.
Se en masse smukke haver rundt om i landet - og udlandet.
At nyde arbejdet i haven endnu en sæson.

Et besøg i Økohaven i Odder

2010-09-24T08:55:00.000+02:00

I dejligt solskinsvejr besøgte jeg i denne uge Den økologiske Have i Odder. Stedet fokuserer på den økologiske dyrkning og kan fremvise en urtehave med mange forskellige urter, en naturhave, vinhave, køkkenhave, en "parcelhushave" mm. Derudover kan man klappe dyr, hvis man har lyst til det.

Et simpelt hegn af kvas - masser af kvas

Uden for sæsonen
Efteråret er ikke højsæson for haven, hvilket haven bar præg af. Mange steder var haverne under reparation, og køkkenhaven var på retur, men alligevel var der jo nogle idéer at tage med sig hjem.

Vin klar til høst

Økologi og helse
Hvis man interesserer sig for økologisk dyrkning og helseplanter, er haven nok et besøg værd. Også hvis man bare har lyst til en udflugt, hvor man kan slappe af og nyde omgivelserne. Men man skal ikke tage til den økologiske have for at se prydhave. Det er der ikke meget af, men dog lidt i form af "parcelhushaven" og "de tre haver".

Haven har mange siddepladser, hvor man kan nyde vejret og måske en kop kaffe. Desuden er der i haven en lille butik og café. Haven tilbyder diverse arrangementer. Se mere på www.ecogarden.dk

Skal bønnerne bælges nu?

2010-09-18T16:23:00.002+02:00

Hermed følger den fortsættelsen af min bønnesaga...
Jeg har jo bestemt, at jeg i år vil forsøge at høste bønnefrø til tørring - dels for at spise dem i løbet af vinteren - og dels for at så dem igen næste år.

De to udvalgte bønner til det projekt er de italienske borlottobønner og de helt sorte Black Turtle. Men jeg har jo hele tiden været i tvivl om, hvordan man skulle gribe det projekt an? Hvor længe skal bønnerne sidde på planten? Hvordan skal de tørre?

Black turtle er blevet helt sorte, og borlottobønnerne
begynder at blive røde.

Fantastiske sorte bønner
Næste år kan jeg fortælle, om jeg valgte at gøre det rigtige. Jeg har løbet tjekket bønnernes farve - den fuldmodne farve må vel fortælle noget om, hvor modne bønnerne er. (ligesom med æbler) Så jeg har bælget et par stykker engang imellem. Og NU begynder det at ligne noget. Borlottobønnernes bælge er nu helt rødflammede - og bønnerne indeni begynder også at være røde. Dog er nogle af dem stadig grønne. Black Turtle bønnerne er gået fra helt hvide, til violotte til helt natsorte. Det er altså vildt fascinerende at se en så markant sort farve på en grøntsag! Og så glæder jeg mig til chili con carne med de helt rigtige sorte bønner, som jeg ikke har smagt siden en rejse i Mexico tilbage i 1991! (Man kan sikkert godt få dem rundt omkring)

For blot et par uger siden var Black Turtle
stadig violette.

Planterne blev hevet op
Så i dag trak jeg planterne op af jorden og lagde dem i en dynge udenfor - under tag. Her må de tørre og modne færdig. Jeg aner ikke, om det er det rigtige at gøre. Vi får se. Jeg er bange for at bælge dem for tidligt af frygt for, at de skrumper, når de kommer ind i varmen til opbevaring. I dag bælgede jeg dog et par bælge af hver slags, som jeg vil tørre og se, hvordan de reagerer.

Min altan er mit drivhus

2010-09-15T18:07:00.001+02:00

...men et sølle et af slagsen.
Jeg nåede at være den lykkelige ejer af et drivhus i 2 sæsoner før det blæste ned i en orkan. Rammerne var krøllet sammen, plasticruderne lå spredt ud over hele grunden. Jeg må nok erkende, at den indkøbte model var for billig...

Drømmen om et drivhus
Nu har jeg helt andre planer. For jeg drømmer stadig om et drivhus, men det bliver helt klart et kæmpestort trædrivhus, som jeg selv skal bygge. Der skal være tomater, agurker, meloner, vindruer, krydderurter....men inden jeg kommer for godt i gang med drømmene, skal jeg måske forholde mig til virkeligheden.

Den sølle virkelighed
Virkeligheden er lige nu, at jeg i fravær af et drivhus udnytter min altan til at dyrke tomater. Jeg har et par tomatplanter til at stå i nogle plantekasser, og det er ærlig talt begrænset, hvor stor glæde jeg har af tomaterne, som må nøjes med frilandstemperaturer, lidt vind og knap så meget sol som de kunne ønske sig.

Et lille bidrag til drømmen om selvforsyning
Så jeg er på ingen måde stolt af situationen. Det bliver ikke Den Selvforsynendes største succes! Men lidt succes er det nu alligevel. For selv om tomatplanterne var utrolig lang tid om at komme i gang, så er der lige nu en stor høst igang af gule cherrytomater. De andre planter - alm. mellemstore røde - har ikke befundet sig godt på altanen, men de gule cherrytomater giver et pænt udbytte, som vi lige nu glæder os over hver dag. Og helt ærligt: Der har så heller ikke været meget arbejde med dem. Så hvorfor ikke tage dette lille bidrag med til selvforsyningsdrømmen?

Efterårsoprydning i køkkenhaven

2010-09-10T08:41:00.002+02:00

September er på sine bedste dage pragtfuld. Blå, blå himmel, sol og kølig luft. Sådan en dag er det dejligt at gå en tur i køkkenhaven og rydde op. For i efterårets køkkenhave trænger der til at blive ryddet lidt op. Det er nu køkkenhaven skal gøres klar til vinter.

Kagraner sommer står stadig med
friske, grønne hoveder

En god sort, som jeg vil så igen.
Salaten er for længst groet i stok - med een undtagelse. Den grønne hovedsalat "Kagraner Somer" har vist sig at være helt utrolig velegnet til at stå i mod sommerens tørke. Den står stadig fint med grønne hoveder. Fantastisk! De andre salater fjerner jeg og jorden kultiveres.

De sorte bønner

Black turtle bliver så smukke,
med deres kulsorte farve og hvide øje.

Bønnesæsonen for plukning af friske bønner er ovre. Nu går jeg stadig og venter spændt på det rette øjeblik at give mig til at bælge mine sorte bønner: Black Turtle og de italienske borlottobønner. Jeg tjekker en bælg engang imellem, og jeg kan se, at der rent faktisk er sorte bønner på vej nu. De bliver så flotte. Farven breder sig gradvist på bønnefrøene efterhånden, som de modnes. Black turtle bliver så fine. Helt sorte med et hvidt øje. Også borlottobønnerne fascinerer mig. Bælgene er nu omsider blevet flammende røde her i efteråret, og det samme bliver bønnefrøene i bælgene. Men endnu er bønnerne ikke helt klar til høst og planterne får lov at blive stående.

Endnu er køkkenhaven blomstrende.
Riddersporer og lathyrus blomstrer endnu.

Vinterkøkkenhaven
Hidtil har min havesæson sluttet med sommeren. Jeg har alt for ofte ladet køkkenhaven passe sig selv i håb om, at vækstsæsonen også sluttede for ukrudtet. Hvert forår har jeg så haft alt for stort et arbejde med at luge græs og andre irriterende ukrudtsarter ud af køkkenhaven. I år er det gået bedre. Jeg har mentalt instillet mig på, at min køkkenhave skal være til glæde - og nyttet - året rundt. Det betyder også, at jeg vil have så mange grøntsager som muligt klar til vinter. Mange af grøntsagerne kan blive i jorden lang tid endnu og får her den perfekte opbevaring. Det gælder f.eks. vinterkål som hvid- og rødkål, knoldselleri, porrer, persille, pastinakker, gulerødder, rødbeder. (dog har gulerødder bedst af at komme op på et tidspunkt) Tænk at kunne sikre sig gode råvarer hele året rundt. Uhmmm...

Dådyr kan lide solhat!

2010-09-06T12:02:00.001+02:00

Jeg har i år sået to forskellige slags solhat. Dvs. de hedder begge solhat - men er ikke i familie.

En af de overlevende blomster

Gul solhat
Den ene er almindelig gul solhat: Rudbeckia Hirta. Den solgule klassiker, som stammer fra Nordamerika. Jeg har set frem til at se blomsterne dukker op - og har ventet længe efterhånden. Da jeg inspicerede planterne nærmere, kunne jeg se, hvorfor kun ganske få blomster var sprunget ud. Alle hoveder var spist! Planterne er nippet af i toppen og kun ganske få blomster har fået lov at blive siddende. De kære dådyr har været på visit igen, og denne gang har de opdaget min køkkenhave. De har nydt godt af bønnerne og altså solhatten, som ser ud til at være deres favorit.

Purpursolhat
Den anden er purpursolhat, som bærer det latinske navn: Echinacea purpurea. Denne plante anvendes til helseprodukter, der efter sigende hjælper på forkølelsessygdomme. Desuden fornmemer jeg en stigende interesse for denne staude. Den har fået en del omtale i haveblade - eller også har jeg bare først nu lagt mærke til det. Jeg har sået purpursolhat på friland, og der kan jeg nu konstatere, at det bør man nok ikke. Jeg tror næppe, at jeg får de smukke purpurfarvede blomster at se i år. Planterne er spiret, vokset og står nu med grønne blade, men der er ikke skyggen af blomster at se. Purpursolhat er en staude, så hvis alt går vel, får jeg glæden af blomstringen næste år. I stedet bør man nok så purpursolhat tidligt på foråret i sit drivhus eller indendøre.

Hvorfor er det så svært at afslutte projekter?

2010-08-24T09:19:00.000+02:00

Her skal man jo nødig gøre ens egne personlige mangel på kompetencer til noget generelt! Men: Hvorfor er det altid sjovere at kaste sig ud i nye idéer og projekter, end at afslutte de igangværende?

Måske kender I proceduren:
Du bladrer i en havebog, fyldt med smukke billeder fra alverdens skønne haver. Langsomt sniger der sig en kriblen ind under huden på dig. Dér er noget, der kan bruges! En idé begynder at tage form, og du kaster dig over et stykke papir og kradser tegninger ned...
Idéen modnes over tid - og adskillige tegninger senere er du klar til at føre projektet ud i livet.
Der købes ting, der skaffes hjælpere, der arbejdes og arbejdes....og arbejdes lidt mere. Måske tager det liiidt længere tid end først beregnet. Det bliver efterår, det bliver vinter og næste år er projektet også NÆSTEN færdigt. Der mangler liiiige....
Eller er det kun mig?

Et eksempel:
Min nedsænkede bålplads blev påbegyndt sidste sommer. (se tidligere blogindlæg) Gravearbejdet var hurtigt gjort, eftersom der blev hyret en rendegraver. Så kom arbejdet med belægningen. Det klarede jeg egentlig også relativt hurtigt. På voldene rundt om bålpladsen skulle der plantes vinca, og de første blev plantet sidste efterår, men så kom vinteren. I foråret fik jeg plantet endnu lidt vinca, men så blev vi ramt af den skønneste sommer - og enhver ved, at så er det ikke plantevejr! Halvdelen af volden var stadig uplantet indtil denne weekend, hvor min nabo afgjorde sagen. Han gik igang med at rydde et bed - som netop var overgroet med vinca - og læssede dem alle af lige ved siden af min bålplads. Der var ikke andet for - jeg måtte afslutte mit projekt!
TAK til min nabo! På billedet ses bålpladsen, som den ser ud i dag, hvor er bestemt ikke er bålvejr.

Generelt er efteråret et glimrende tidspunkt til at anlægge og ommøblere i haven. Køkkenhaven passer sig selv (stort set), vi er tilbage fra ferie og vejret er velegnet til at plante nyt i. Så hvem ved, måske ender det med, at jeg også bliver færdig med mine øvrige projekter i haven? (Ellers kan jeg hurtigt finde på noget nyt)

Bønner i massevis

2010-08-17T19:06:00.000+02:00

Lige nu er hele familien under særdeles hårdt pres for at nå at spise alle køkkenhavens afgrøder, inden de går til grunde. En af de afgrøder, som høstes lige nu, er bønnerne. Jeg har flere forskellige slags, og heldigvis gør variationen af sorterne, at høsttidspunktet også varierer lidt.

Caruso, grøn buskbønne med meget lange bælge.

Jeg høster bl.a. Caruso, som er en buskbønne, der giver MEGET lange grønne bælge. Den er glimrende til at koge frisk og bruge i bl.a. en bønnesalat. Man kan også blanchere og gemme i fryseren, hvis det er umuligt at få spist hele høsten med det samme.

Høst af bønner: Caruso, Beurre Rocbrun og Borlotto.

Det er faktisk umuligt for os at spise bønner i samme takt som de høstes. Derfor vil jeg i år forsøge mig med at tørre nogle af bønnerne. Til det formål har jeg udvalgt mig sorten Black Turtle, som modner lidt senere end f.eks. Caruso og endnu senere end Haricot Beurre Rocbrun. Sidstnævnte er en gul bønne, som er særdeles produktiv og tidlig. Den kan jeg heller ikke helt nå at høste, så måske tørrer jeg også den. Black Turtle har sorte frø i bælgene og er den helt rigtige ingrediens til Chili con carne.

Tørring af bønner
Tørring af bønner sker delvis på planten - og senere hen trækker man simpelthen hele planten op og hænger den til tørre. Når bælge og frø er helt tørre, bælger man og kan opbevare bønnefrøene til senere brug i køkkenet.

Man skal ikke dyrke tørrede bønner for at spare penge - men når alt kommer til alt: Det er de færreste køkkenhaveentusiaster, som dyrker noget som helst for at spare penge! Den motivationsfaktor er ligesom ikke i spil. Det er til gengæld tilfredsstillende at have dyrket sine egne grøntsager og være helt sikker på, at de er friske, naturligt dyrkede og ikke mindst velsmagende.

Så byggede jeg lige en bænk

2010-08-12T08:51:00.000+02:00

Der skal være siddepladser i haven; og i alle havebøgerne er der altid meget smukke og velplacerede bænke. Det skal der også være i min. Der er mindst to kriterier for en succesfuld siddeplads:

1. Siddepladsen skal tilføre haven skønhed
2. Bænken skal placeres rigtigt, så den bliver brugt.

Det sidste punkt er vanskeligt at bedømme på forhånd. Ofte vil små irritationsmomenter være nok til, at siddepladsen ikke bliver brugt. F.eks. træk, skygge/sol, lugte, ringe udsigt osv. Her på matriklen er det mig, der vogter over værktøjskassen; og det er fantastisk tilfredsstillende selv at fremstille skønne ting til haven vha. fukssvans og skruemaskine. Og nu har jeg så bygget en bænk på et dejligt sted, hvor jeg håber, jeg kommer til at sidde meget.

Bænken skjuler jordvarme-indgang
Bænken er placeret op af en syd-østvendt mur, hvor jeg netop har lagt nogle fliser. Under fliselægningen benyttede jeg mig af muligheden til at grave 2 stolper ca. 80 cm. ned i underlaget.

To stolper er gravet 80 cm. ned i underlaget.
Bænken kommer samtidig til at dække for
indgang til jordvarme.

De to stolper bliver bænkens ben. Stolperne saves af 2 cm. under endelig siddehøjde. I dette tilfælde valgte jeg en siddehøjde på 46 cm.

Selve bænkesædet skal holdes oppe af fire tværgående brædder. To på hver side af hver stolpe. Vær omhyggelig med, at de er i vater.

Jeg saver hjørner af de tværgående brædder for at de ikke skal være alt for synlige og gøre bænken "tungere" end nødvendig.

Hjørner saves af.

Herefter saves brædder til sædet. Jeg har brugt 3 stk. brædder (32 mm. tykke) á 2 meters længde. Brædderne skrues fast ovenpå de tværgående brædder og bænken er færdig. Enkelt og hurtigt.
2 timers arbejde
I alt tog projektet mig nok 2 timers arbejde. Det er MEGET enkelt tømmerarbejde, piger! Det sværeste ved opgaven er at gå i byggemarkedet og bestille materialer! (for ikke at tale om at fragte det hjem) Der findes et væld af længder, bredder og kvaliteter, som man skal forholde sig til. Til slut et lille kønspolitisk indfald: Mange kvinder tror, at det er meget vanskeligt arbejde at udføre gør-det-selv-projekter. Det kan det også være, men ofte er det mere simpelt end at følge en strikkeopskrift... Men sig det ikke til mændene!

Brædderne skrues fast i de tværgående støtter.

Den færdige, malede bænk.
Den er allerede døbt "læsebænken".

Roser kommer da fra planteskolen!

2010-08-06T09:47:00.001+02:00

Sidste år var jeg for første gang med til at okulere roser. Før det, havde jeg ikke nogen som helst anden viden om rosenproduktion end, at man kunne købe dem i planteskolerne:-) Nu ved jeg, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste smukke, blomstrende rose. Hvis man undrer sig over, hvorfor roser koster mere end 50 kr. så kan man jo begynde at lave dem selv. Sidste år var succesraten ikke overvældende, men dog kom der en pæn flok roser ud af det.

I år trådte Ole til igen for at hjælpe Anne og os andre nybegyndere, som havde lovet at hjælpe.

1000 grundstammer
Annes arbejde med roserne starter dog længe før okuleringen. I foråret planter hun 1000 grundstammer. Dvs. 1000 vildroser Multiflora. Denne sort er meget velegnet til danske forhold, så for at gøre roserne stærke, er Multiflora en velegnet grundstamme at okulere på.

Øjet skæres.

Det starter med et lille øje
Her sidst i juli/begyndelsen af august er roserne klar til at blive okuleret. I princippet kan man lave en hvilken som helst rose, man kan lide. Okuleringen består i at tage en lille knop (øje) fra en rose, man gerne vil "kopiere" og poder den på grundstammen. Til næste forår klippes roserne ned, så kun det okulerede sted får lov at skyde.

Rosens øje er skåret fri og veddet
under barken er forsigtigt trukket af.
Denne lille fyr er starten på en ny,
stor flot rose....

Men selve okuleringen kræver præcision, omhyggelighed og renlighed. Okuleringen finder sted på grundstammens rodhals. Jorden omkring rodhalsene skubbes til side og rodhalsen rengøres forsigtigt med en klud. Jord og bakterier må ikke komme ind i okuleringsstedet. Herefter skæres et T-snit på rodhalsen, barken vippes forsigtigt til side og et øje (knop fra ny rose) sættes ind bag barken. Okuleringsstedet lukkes til med en lille elastik.

Det er hårdt arbejde, og det er ikke alle roser, der lykkes lige godt. Først til foråret finder vi ud af, hvor mange der vil lykkes. Ole har en standardsuccesrate på 80 %, men med vores manglende rutine, tror jeg vi er længere nede...

Et T-snit skæres i rosenhalsen
før øjet sættes ind bag barken.

Nok er det hårde okuleringsarbejde gjort, men herefter kommer arbejdet med at skære dem ned til foråret, plante roserne i potter og i øvrigt passe og pleje dem. Roserne er klar til at flytte hjemmefra ca. halvandet år efter grundstammerne bliver plantet. Er 50 kr. så for meget?

Væksteksplosion i ferien

2010-07-28T08:47:00.000+02:00

Havemennesker bliver altid bragt i et dilemma, når familien foreslår at tage på sommerferie i juli. På den ene side er ferien tillokkende med afslapning, nærværet med familien, maden, oplevelserne, og på den anden side er der haven derhjemme! For netop når de fleste af os vælger at rejse på ferie sker der en vækstmæssig eksplosion. Køkkenhaven står klar med høstklare grøntsager, stauderne og roserne blomstrer, bærrene er klar til at blive plukket og alt er i det hele taget på sit højeste i haven.

Se hvad der skete i min køkkenhave på 13 dage:

Før ferien: Bemærk den mindre squashplante til venstre.

Det øverste billede er taget før ferien. Kålplanterne bagerst er ved at være vokset godt til, og squashplanten til venstre i billedet er endnu ikke så stor. Det næste billede er taget efter ferien. Vinklen er lidt anderledes, men læg mærke til kålens tilvækst samt squashplanten, som nu er blevet meget større og har squash klar til høst.

Efter ferien: Squashplanten er blevet stor. De gule krysantemum blomstrer.

Høsttid
Jeg høster stadig salat, men det nye salat som jeg såede inden ferien er med få undtagelser ikke spiret. Der har været for varmt. Selv om det kan være rart med salat i hele sæsonen, så er der heldigvis også andre grøntsager, som frister på dette tidspunkt. Savoykål og spidskål er klar til høst, ligesom gulerødder, rødbeder (de kan naturligvis også blive i jorden længe endnu), squash og løg. Radiser høster jeg kun enkelte af - langt de fleste er blevet for træede i varmen.

Den svære kunst at dyrke radiser

2010-06-30T12:20:00.001+02:00

Jeg har aldrig været god til at dyrke radiser. De bliver sået, vokser op, og så går der kun et splitsekund og de bliver gennemgnavet af orm af en slags. Og der er jeg nok lidt sart. Jeg synes ikke, vi skal være to om at spise mine grøntsager. Radisers bedste egenskab er, at de sammen med rucola er de første grønsager, der kan høstes fra køkkenhaven. Det er altid dejligt at sætte tænderne i årets første høst af radiser.

I år har jeg anstrengt mig for at få succes med mine radiser. Jeg har sået 3 forskellige slags:

Radiser klar til brug

Cherry Belle (i midten)
Cherry Belle er meget hurtigvoksende og nem at dyrke. Den vokser hurtigt til, men bliver ikke så stor. Cherry Belle ser ud til - i hvert fald i min have - at være lettere udsat for ormeangreb end de andre to slags. Denne radise er nok det nærmeste, man kommer en klassisk radise.

Istap (til højre)
Denne hvide, meget mildtsmagende radise er min favorit. Den giver meget store, aflange radiser, og ser ud til at være lidt mere afvisende over for orm. Den minder meget om en kinaradise, blot mindre naturligvis.

Parat (til venstre)
En kuglerund, karminrød radise. Det er en meget flot radise, som giver større radiser end f.eks. Cherry Belle. Den smager godt, og giver et virkelig godt udbytte.

I år har jeg overgået mig selv og indtil videre sået radiser to gange. I anden runde har jeg også sået "Flamboyant", som er en aflang rød radise med hvid spids. Anmeldelse af Flamboyant må vente... Anden runde er endnu ikke klar til høst, men jeg håber, at første runde rækker lidt endnu. Jeg burde så igen nu - men der er for tørt og varmt.

Kort høstperiode
Radiser har generelt kun en kort høstperiode. De bliver ret hurtigt træagtige og måske også ormædte. Især hvis det er tørt og varmt. Radiser har brug for vand og næringsrig, porøs jord. Ormene i radiserne skyldes kålfluen, som lægger sine æg ved rodhalsen af radiserne. Det siges, at problemet bliver værre, hvis man bruger frisk staldgødning.

Gode markører
Fordi radiser er hurtigvoksende er de gode at bruge som "markører", dvs. man kan så radisefrø sammen med frø, som spirer meget langsomt. F.eks. persille, gulerødder eller rødbeder. Hvis man gør det, kan der selvfølgelig godt gå lidt uorden i sædskiftet. Metoden bruges mest, hvis man dyrker køkkenhave i blandingskultur.

Hvis man vil have radiser til rådighed i længere tid, bliver man nødt til at så i flere omgange. F.eks. hver 3. uge.

Salat til hele sæsonen

2010-06-15T14:44:00.000+02:00

Et af mine sædvanlige fejltrin som køkkenhavedyrker er at glemme at så salat i flere omgange. Jeg plejer at blive ved med at udskyde det, for så længe man har frisk salat i massevis virker det ikke så påtrængende at så nyt. Men det er nødvendigt, hvis man gerne vil have frisk salat i hele vækstsæsonen.

3 skridt til salat i hele sæsonen:

Mistbænk/drivhus:
Så i år har jeg lovet mig selv at gøre det rigtigt. Og det går OK indtil videre.
Mit første skridt i den rigtige retning var at bygge en mistbænk. Den lange vinter gjorde, at der først blev sået i mistbænken midt i april. Køkkenhaven blev tilsået ca. 3 uger senere.
Omkring 1. juni var salaten i mistbænken klar, og det er vi igang med at høste det sidste af nu. Det passer faktisk perfekt med, at salaten i køkkenhaven begynder at være klar til høst om 1 uges tid. Har man drivhus, er det selvfølgelig endnu bedre at benytte sig af det til at komme hurtigt igang med sæsonen.

Tynd ud - plant ud
Andet skridt på vejen er at tynde ud i salatplanterne. Tynd ud - og plant ud. De overflødige salatplanter er plantet mellem rækkerne og pga. udplantningen bliver salaten sat lidt i stå, så den danner hoveder senere. På billedet er den røde salat: "De fire årstider" og den grønne er "Kagraner sommer".

Så igen
Tredje skridt er at så igen. Der må jeg indrømme, at jeg er lidt bagefter...Jeg skal absolut have gjort det en af de nærmeste timer eller dage. Det er fjollet at lade være. Når man alligevel skal ud at høste salat til aftensmaden, kan man fint have frøposen med. Det tager vel max 1 minut at så et par meter salat. Hvad holder mig tilbage?

Lugning og høst i køkkenhaven

2010-06-07T09:24:00.000+02:00

Køkkenhaven er omsider godt på vej. Jeg er netop i gang med forårets første lugning. Alt i alt tager det en 4-5 effektive timer for mig at komme igennem hele køkkenhaven. Lugning er ikke specielt interessant, men faktisk heller ikke noget, som jeg bruger vældig meget tid på i køkkenhaven. Når alle frø er spiret, og man har en fornemmelse af, hvad der er ukrudt og hvad der er afgrøde - så kan man luge første gang. Så skal man regne med en tur mere i højsommeren og så igen i sensommeren. Mere skal der ikke til.

Salat fra mistbænk
Min første salat er netop høstet i sidste uge. (Brune d'hiver ) Men indrømmet; det var fra mistbænken, som blev tilsået i april. Jeg satser på, at der er nok salat i mistbænken indtil salaten i køkkenhaven er klar. Netop nu, hvor salaten i køkkenhaven er bittelille, skal man huske at så igen. Ideelt set bør man så hver tredje uge for at sikre sig frisk salat i hele vækstsæsonen. I øvrigt kan man med fordel så forskellige afgrøder over flere gange. Prøv også at så ærter, dild, rucola, radiser, gulerødder, bønner. Jeg har netop sået sukkerærter, som jeg ikke fik sået i første omgang.

Bønner på vej
Også bønnerne har fået godt fat. Jeg var noget betænkelig ved udsigten til nattefrost i forrige uge, men heldigvis holdt temperaturen sig på den rigtige side af nul, bønnerne har ikke taget skade. De vokser fint, og jeg må snart gøre alvor af at bygge stativer til dem. Indtil videre har jeg bygget en enkelt prototype... (opskrift følger senere) De italienske borlottobønner har fantastisk grokraft og er allerede 15-20 cm. høje, herefter følger de sorte "Black Turtle".

Indtryk fra Chelsea Flower Show 2010

2010-06-02T10:40:00.000+02:00

For første gang var jeg blandt horden af haveinteresserede mennesker, som valgte at betale en pæn sum penge for at besøge den meget berømte engelske havemesse: The RHS Chelsea Flower Show, som blev holdt i sidste uge.

Blandet landhandel
Messen er stor og velbesøgt, så man må indstille sig på at klare stresset ved at manøvrere rundt i kaotiske flokke. Det kan være svært at holde hovedet koldt og huske på, hvad man kom for! Messen byder på enorme mængder af messestande, hvor haverelaterede virksomheder viser deres produkter. Og "haverelateret" skal forstås i bred forstand. Der var alt fra havearkitekter, skulptører, havemøbelfirmaer til gallerier med blomsterbilleder.
F.eks. kunne man se store snegle (billedet) som forslag til haveskulpturer. Tjah...de fleste af os har nok at gøre med at fjerne snegle i haven og har ikke brug for flere - slet ikke i mareridsstørrelse....

Derudover kunne man vælge at besøge den enorme pavillon med udstillere af planter; her kunne man se planteskolernes nyeste planter og i øvrigt blot opleve de kreative messestande.

Udstillingshaverne
Men messens store trækplaster er udstillingshaverne. Havedesignere kappes år efter år om at modtage prisen for bedste have. Udstillingshaverne er opdelt i fire kategorier: Show Gardens, Urban Gardens, Courtyard Gardens og Generation Gardens. Heraf er den mest prestigefyldte førstnævnte.

I år blev vinderen Andy Sturgeon med "Daily Telegraph Garden" (sponsoren). Haven bygger på kontrasten mellem rektangulære rustfarvede søjler og grønne organiske afdæmpede planter.

Min favorit var nu "The Cancer Research UK Garden" af Robert Myers: En rolig afdæmpet have, hvor det samlende element var en overdækning med en cirkulær åbning med kig til himlen. Samme cirkelform blev afspejlet i et tilsvarende bassin under åbningen.

Rabarberkage - nu som have
Et andet sjovt indslag var en af courtyardhaverne: "Yorkshires Rhubarb Crumble and Custard Garden". Haven forestillede en dessert: Rhubarb Crumble. Sjovt, men det kan jo diskuteres, om det var kønt. Haven bragte under alle omstændigheder smilet frem og blev i øvrigt kåret som messens mest populære have blandt de besøgende.

Dådyr lurer på køkkenhavens herligheder

2010-05-21T10:51:00.001+02:00

I Dronninglund Storskov, som grænser klods op ad min køkkenhave, har man igangsat et sympatisk projekt. Man har besluttet sig for, at der skal leve dådyr i skoven. I gennem de sidste to år har man en dådyrflok gående på et indhegnet areal. Her har dyrene haft det godt og beskyttet og vænnet sig til, at de er blevet fodret, og at mennesker er venlige væsener.

I år er dådyrene så blevet sat fri. Normalt ser vi ikke ret mange af skovens dyr i haven eller på vores mark, men dådyrene kommer jævnligt forbi. De er ikke sky, og kender desværre heller ikke til faren ved trafik. 2 blev dræbt ved påkørsel i sidste uge lige ud for vores grund. Billedet er taget i april, hvor der endnu ikke var grønt - og køkkenhaven endnu var bar.

Søde bambier - men ikke i køkkenhaven...
Jeg synes, dyrene er sjove at iagttage, men ønsker på den anden side heller ikke, at de bliver alt for glade for herlighederne i min have. Jeg gruer for den dag de opdager, at der vokser noget i køkkenhaven. Indtil videre har de bare trampet i den... Det går kun een vej: Mere arbejde - en indhegning! Dådyr, dræbersnegle, harer....hvad bliver det næste?

Delvis succes med de okulerede roser

2010-05-16T09:14:00.000+02:00

I efteråret var jeg og min svigerinde en weekend i okuleringslære hos Ole. Hans familie har haft planteskole i flere generationer tilbage, så man kan med sindsro sige, at Ole har okuleret flere roser, end jeg har spist ærter...

Den erfarne herre kæmpede med sine to lærlinge, og vores tempo blev naturligvis aldrig højt, men vi fik da lavet en hæderlig portion roser. Læs tidligere indlæg her. Ole gav dem ikke mange chancer for at klare okuleringen, for grundstammerne var meget lavstammede og levnede ikke meget plads til at okulere på. Men så skidt gik det ikke.

Et væld af nye roser
En pæn portion af roserne skyder nu fra okuleringsstedet. Grundstammen er Multiflora, og de fremkomne skud bliver til alle mulige smukke roser. Men legen stopper ikke her. Anne har allerede forberedt en ny sæson, hvor vi skal forbedre statistikken. Hun har plantet Multiflora grundstammer i massevis i en stribe af sin mark. Jeg glæder mig allerede til august, hvor vi skal gentage successen. Og denne gang er det jo to erfarne lærlinge, som Ole får med sig...

Kan danske haver skabe mere turisme?

2010-05-11T20:36:00.000+02:00

Jeg har netop i dag været til en udmærket og inspirerende temadag på KU Life (læs: Landbohøjskolen). Læs mere om arrangementet her.
Temaet var haveturisme, som er et velkendt fænomen i England og til dels i Sverige. Herhjemme kender vi det jo også, men som begreb er det nok ikke så velkendt endda.

Inspiration fra ind- og udland.
Temadagen tilbød bl.a. spændende oplæg fra James Rudoni om Wisley Garden (England), Sveriges stjerne landskabsarkitekt: Ulf Nordfjell, Susanne Vind fra Sanderumgaard, Claus Bonderup fra Haven i Hune og Astrid Jørgensen fra Geografisk Have i Kolding. Alle talte de om haveturismens udfordringer. Hvis jeg kort skal opsummere, så er den store udfordring at få forretning og haveinteresse til at gå hånd i hånd. Dilemmmaet er i al sin enkelthed: Hvor meget skal jeg gå på kompromis med min havefaglige stolthed for at skaffe penge i kassen. Egentlig bør der ikke være modsætning mellem de to ting, men ofte er der en modsætning mellem at betragte stedet som en HAVE eller som en ATTRAKTION. Hvordan skal fordelingen være mellem de to ting?

Haven er for entusiaster
Samtidig gjorde dagen også klart, at i havearbejdet (og måske alle andre former for arbejde også?) er ildsjælen en nødvendighed. Der er så meget engagement i denne branche - både professionelt, men også i privat regi. Havefolk er entusiaster. Nu har man indset, at der også kan tjenes penge på det. Hvis man altså får lavet et godt koncept.

Smukke omgivelser midt i byen
Temadagen gav også lejlighed til at nyde Landbohøjskolens smukke bygninger og haven omkring. Uhm...dejligt for en bondetøs som mig! Desuden mindede dagen mig om alle de smukke haveanlæg, som jeg endnu ikke har fået set i England, Sverige, Danmark...

Såtid i køkkenhaven

2010-05-05T14:43:00.000+02:00

Jeg indrømmer det....jeg er bagefter! Heldigvis er foråret også lidt forsinket i år, så selv om vi er knap en uge henne i maj, så tror jeg ikke, det betyder det helt store, at jeg først nu har indledt såningen i køkkenhaven.

Det store gravearbejde
Det er et stort arbejde at tilså køkkenhaven. Heldigvis har jeg overstået det store gravearbejde, som altid er nødvendigt i min have. De fleste velkultiverede køkkenhaver behøver ikke at blive gravet igennem hvert år, men jeg gør det altid, for jeg døjer meget med ukrudt, der spredes via rodskud. F.eks. skvalderkål og græs.

Gulerødder og bønner i hvert sit bed
Jeg nåede ikke at få sået hele køkkenhaven i dag, men 2 ud af 4 bed er nogenlunde færdige. Det første bed blev fyldt op med fire slags gulerødder: Milan, Rouge Sang, Colmar, Blanche de Küttingen samt pastinakker, persillerod, persille samt en hel del blomster ind i mellem.

I det andet bed såede jeg bønner: Barlotto, black turtle (billedet til højre), caruso (billedet til venstre), haricot beurre de Rocbrun. Hertil kommer nogle forskellige ærter og ærteblomster. Nu mangler jeg blot at flikke stativerne sammen, som jeg drømmer om, at bønner og ærter skal vokse op af i år.

Potager og sædskifte i kombination
Som tidligere annonceret, så er målet for i år at tilstræbe dyderne fra den franske potager. Her er hovedreglen, at jorden altid skal være dækket for at mindske ukrudtet og udnytte pladsen fuldt ud. Samtidig skal en potager være æstetisk tillokkende; bl.a. ved at plante blomster og grøntsager imellem hinanden. Begge dele har jeg haft i tankerne, da jeg såede. Jeg har sået i felter frem for rækker, og er spændt på om jeg kan finde ud af at skelne grønsagsspirer fra ukrudtsspirer, når vi kommer et par uger længere frem.

Selv om potageren ef inspirationskilden, så fraviger jeg aldrig principperne i mit fireårige sædskifte.

Mistbænken er en succes!

2010-04-20T08:25:00.000+02:00

Hvor er det sjovt, når tingene virker som forventet - eller bedre! Vores gamle sandkasse blev forvandlet til mistbænk for et par uger siden. Jeg såede lidt salat, og tænk engang: Det er allerede begyndt at komme op. Det er jo helt genialt. Vi kan snart spise frisk rucola og hovedsalat. (snart som i 3 uger....)
I går såede jeg så lidt mere: Bladbede og nogle ærteblomster. Senere kan det hele blive flyttet over i køkkenhaven, som endnu ligger usået hen. Her er stadig nattefrost faktisk hver nat. Men snart er det tid!

Vækstklokker af glas
En anden form for "mistbænk" er vækstklokker af glas, som man kan sætte over små spirer og planter for enten at drive dem hurtigere frem eller for at beskytte dem mod vind og vejr. Glasklokkerne blev ofte anvendt i den victorianske have. Dels pga. deres nytteværdi, men også pga. den dekorative effekt. Det ser smukt ud med en flot klokke midt i køkkenhaven. I den victorianske have havde man masser af den slags klokker. Indtil videre har jeg kun nogle få. Men de virker! Et par dage under en klokke kan få rabarberne til at folde bladene ud i rekordfart. Vækstklokkerne kan købes på www.minlandhave.dk

Tid til planlægning af sædskiftet

2010-04-11T13:59:00.000+02:00

I min køkkenhave har jeg igennem mange år haft fireårigt sædskifte, men gennem årene har jeg indimellem flyttet enkelte afgrøder til andre bede pga. pladsmangel. Så i år bliver der strammet op på kvaliteten!

Sædskifte går i al sin enkelthed ud på at dele sin køkkenhave op i bede, og så lade afgrøderne rotere fra år til år. Ideen er, at sikre at ingen afgrøder står det samme sted år efter år. Ved at lade afgrøderne rotere fra bed til bed sikrer man sig naturligt mod at udpine jorden og mod diverse sygdomme.

I et sædskifte er der desuden en række fordele, man kan udnytte for at skabe en god balance i køkkenhaven. Bælgfrugter afgiver næringsstoffer til jorden, mens andre afgrøder; f.eks. kålplanter er meget næringskrævende. Derfor er det smart at lade bælgfrugter "reparere" kålbedet året efter.

Afgrøder i et sædskifte skal placeres efter botanisk familie. Af botaniske familier er der:

Korsblomstrede: kål, radiser, rucola
Skærmplanter: Bladselleri, dild, gulerødder, persille, pastinak og persillerod.
Lilje: Asparges, hvidløb, løg, porre.
Græskar: Squash, græskar, agurk.
Græs: Majs
Natskygge: Kartoftler og tomater
Salturt: Bladbede, spinat og rødbede
Ærteblomst: Bælgfrugter (bønner og ærter)
Kurvblomst: Salat

Ideelt set dyrker man hver familie i et bed for sig. Men sådan fungerer det for de færreste. Jeg har fire bede, som jeg fordeler de botaniske familier i. Min plan ser såden ud:

Bed 1: Dild, gulerødder, persille, pastinak og persillerod.

Bed 2: Salat, løg, porrer og squash

Bed 3: Kål, rucola og radiser

Bed 4: Ærter og bønner.

I bed 4 har jeg kun 1 botanisk familie, fordi jeg kan lide at have mange bønner og ærter, mens bed 2 består af hele 3 familier.

Når bedene er fordelt, gælder det om at finde en optimal rækkefølge, som bedene skal rotere i. I min plan har jeg valgt at lade bælgfruger følge kål, og lade kål følge løg. Det er to af hovedreglerne i mit sædskifte, men andre modeller kan også findes. Samtidig lader jeg rodfrugter få gavn af bælgfrugternes næringsstoffer ved at lade rodfrugter følge bælgfrugter.

Ny mistbænk af gammel sandkasse

2010-04-05T09:42:00.000+02:00

Havefolket vækkes til live i påsken. Vi farer ud i plantecentre og frøhandler, kaster os med ny energi ud i gravning af køkkenhaver, anlægger ny bede, rumsterer og regerer....men en vigtig ingrediens manglede i år. I hvert fald her i Nordjylland: VEJRET! VEJRET SVIGTEDE! Alt det med at rumstere i haven foregår i dejligt forårsvejr. Men alle påskedage har budt på regnvejr, blæst og forbandet lave temperaturer.
Jeg har ikke fået gravet så meget som et spadestik i min køkkenhave. Dog har jeg kigget på den flere gange.

Mistbænk af gammel sandkasse
I stedet har jeg klædt mig i min chilenske uldtrøje, der kan modstå sibirisk kulde, og revet den gamle sandkasse ned. Af brædderne har jeg bygget en mistbænk, så jeg snart kan sætte gang i dyrkningen af salat og andre grøntsager under beskyttende glas.
Mistbænken er ca. 130 x 130 x 20 cm. Måske er den lidt for lav, men det vil vise sig... Jeg havde et gammelt vindue til at stå, som smukt er blevet genbrugt til formålet. En mistbænk er i princippet et minidrivhus, hvor små spirer og planter kan få lov til at udvikle sig under beskyttede forhold. Derudover kan man tage bruge mistbænken til at forlænge sæsonen i køkkenhaven, f.eks. til dyrkning af salat. Jeg glæder mig til at tage den i brug.

Andre gøremål i haven
Mosegrisenes og muldvarpenes tuer og gange blevet jævnet ud, så der er basis for at græsset atter kan begynde at gro. Kaninburene er rengjorte og gødningen spredt i køkkenhaven. Nu mangler vi bare lidt sol og varme. Dagens vejrudsigt fra DMI lyder:
"Mest tørt og først skyet eller diset, i løbet af eftermiddagen klarer det noget op med lidt eller måske nogen sol. Temp. op mellem 6 og 9 grader, og svag til jævn vestlig vind."

Hvad sneen gemte...

2010-03-26T10:29:00.000+01:00

Sneen er nu næsten ude af min have, som man kan se på billedet. Til gengæld kan man også se, at mosegrise og muldvarpe i den grad har været INDE i min have.
Jeg har ikke haft besøg af fire store traktorer, men mosegrise og muldvarpe. Måske har de holdt fest?

Det ser voldsomt ud. Hvert eneste år hærger muldvarpene, men i år har været særlig slem. Men når græsset først begynder at vokse, og vi får repareret plænen, så forvandles det hele. (Selv om det kan være svært at tro på lige nu) Jeg forsøger at vende situationen til noget positivt. Som John Fedor siger i sin klassiker:"Grow Your Own Food and Vegetables", så er muldvarpe og mosegrise med til at bearbejde jorden og gøre den porøs og mere egnet til dyrkning. Hmmm...men måske ikke lige græsplænen?

Drømme á la potager

2010-03-15T08:02:00.000+01:00

I disse dage er jeg simpelthen ved at eksplodere af utålmodighed. Hele min store have er fortsat dækket af et tungt lag sne, og udsigten til at komme til at grave i jorden er alt for lang. Men så kan man jo altid drømme og planlægge.

Potager dyrker skønheden
I år går mine køkkenhavedrømme ud på at tage ved lære af den franske køkkenhave: Jeg vil anvende nogle af principperne fra den franske potager. En potager forener skønhed med nytte i dyrkningen af køkkenhaven. Pladsen er fuldt ud udnyttet med urter og blomster i skøn forening. Meningen er, at man til enhver tid skal høste af køkkenhaven uden det kan ses. Der er ingen bare pletter i en potager. Ofte er potageren indrettet i mindre afgrænsede bede.

Tænk i farver
Min køkkenhave er i forvejen indrettet a la potager med et urtebed i midten og fire stier ud fra midten, som inddeler køkkenhaven i fire bede. I år vil jeg forsøge at dække jorden bedre med blandingskulturer og samtidig tænke i farver. Dvs. grøn salat side om side med rød salat (f.eks. hovedsalaten De Fire Årstider) etc. Måske salat sammen med kål for at udnytte pladsen? Rødkål og hvidkål ser pragtfuldt ud sammen.
Samtidig vil jeg forsøge at fravige min trang til at dyrke i rækker. Grunden til, at jeg altid dyrker i rækker er, at det så er nemmere for mig at skelne mellem ukrudt og spirer. En lang række ens planter tyder på, at det er såede planter og ikke ukrudt. Nå, men i år vil jeg så i felter og rækker mellem hinanden.

Indramning
En potager indrammes ofte af en hæk eller en mur (i victorianske haver). Jeg ville egentlig rigtig gerne bygge en mur omkring min køkkenhave, men det er et lidt for stort projekt, så jeg må nøjes med hækken. I mit tilfælde tror jeg, at det bliver en lav hæk af lavendel. Det bliver smukt! (I hvert fald i mine drømme)
Jeg fandt også en opskrift på nogle meget enkle klatrestativer af træ i et gammelt haveblad. De skal bygges, så bønnerne og ærteblomsterne har noget at klatre op af.

Sneen smelter, men laaaangsomt

2010-03-14T16:12:00.000+01:00

Solen gør, hvad den kan i øjeblikket. Sneen forlader langsomt jorden, men endnu er der lang vej til, jeg kan begynde at grave i køkkenhaven. Jeg tror ikke på, at det kommer til at ske i marts måned...Æv.

Haren har spist mine æbletræer

2010-03-03T16:08:00.000+01:00

I dag har det været så smukt et vejr, og jeg foretog en hurtig inspektion af haven, som stadig er dækket med en halv meter frossen sne over det hele. Jeg ser, at barken på mine tre æbletræer er spist. Der er lidt tilbage, men jeg er meget spændt på, om de stakkels træer kommer til live. De stakkels harer har været meget sultne!
Hvordan kan jeg vide, det er harer?
De har efterladt sig nogle små runde, fine visitkort...

Æbletræerne bar så fint for første gang i efteråret. Måske bliver det første og sidste gang....

De sidste frosne bær

2010-02-28T11:45:00.000+01:00

Søndag formiddag blev de sidste frosne bær fisket op af fryseren, og der blev kogt solbærmarmelade og hindbær/jordbærmarmelade. Jeg laver altid marmelade selv; dels fordi jeg har bærrene, og dels fordi det er så pærelet, at der ikke er nogen grund til at lade være.

Opskrift på marmelade....har jeg ikke
Jeg burde skrive en opskrift her...
men som enhver landhusmor ved, så er der ingen grund til at skrive det ned, når det nu er så simpelt.
Man tager et par poser bær fra fryseren, hælder dem i en gryde, som man sætter i kog. Når det har kogt i nogle minutter hældes det sukker i gryden, som man har samvittighed til. Jeg gør altid vold på mig selv og hælder mere sukker i end jeg egentlig har lyst til, men alligevel klager ungerne over, at marmeladen ikke er sød nok.

Men denne gang, kom der virkelig meget sukker i. Når bær og sukker har kogt, tilføres lidt geleringsmiddel sammen med lidt sukker. Der røres og efter et minut er marmeladen klar. Det hældes direkte på atamonskyllede glas og låget sættes på med det samme.

Smukke romantiske glas
Jeg ville ønske, at jeg kunne vise billeder af den færdige marmelade i smukke glas med nostalgiske lukkemekanismer, men nej...her i huset kommer marmeladen på noget så uromantisk som gamle sildeglas eller hvad man nu finder i skabet. Etiketterne er ovenikøbet kun halvt taget af. (De er UMULIGE at få af) Men marmeladen smager udmærket alligevel.

Marmeladen er klar - og køkkenet dufter af søde bær - og giver måske lidt minder om sol og sommer.

Redningsaktion til pavillionens bevarelse

2010-02-20T11:14:00.000+01:00

Nu turde jeg ikke "teste" min havepavillions bærende konstruktioner længere...
Der er endnu engang faldet mængder af sne (samtidig med, at der har været jordskælv...hvad sker der?), og på taget af min pavillion havde der samlet sig ca. 40 cm. tøsne.

Jeg turde ikke vente længere, for tænk hvis alt mit hårde arbejde med at bygge min pavillion ville være spildt pga. snefald.

Så jeg måtte i de lange gummistøvler her til morgen og vade gennem sne til lårene med en stige på skulderen og en kost i hånden.
Så nu har jeg det bedre. Kan vi SÅ bede om lidt forår!

Mere sne...

2010-02-18T13:25:00.000+01:00

Min have har været dækket af sne i to måneder nu, og det er næsten ikke til at forestille sig, at foråret venter lige om hjørnet. Jeg har nydt sneen, fordi den har givet mig mulighed for at stå på langrendsski i skoven. Men....nu begynder det så småt at klø i de grønne fingre.

Jeg er så heldig at have min egen frøbutik (minlandhave.dk) og derfor glæder jeg mig meget til at komme til at så nogle af de nye frø. I år skal jeg bl.a. dyrke hvide radiser: "Istap" og masser af orange og lilla gulerødder. Det ser smukt ud i en salatskål. Og apropos salater, så skal jeg generelt bare have mange forskellige slags: Rucola, hovedsalaten Brune d'hiver, De Fire Årstider og måske kinakål?

Glæder mig til årets bønner
Af en eller anden grund er jeg glad for at dyrke bønner. Måske fordi, der fås så mange forskellige - men måske fordi de er ret driftsikre. Man sår et enkelt frø, og sidst på sæsonen har man massevis af bønner. Desuden kan de fryses, så man har glæde af dem året rundt. I år har jeg fået fat i nogle fine bønner, synes jeg selv. Jeg glæder mig især til "Black turtle", som er de helt rigtige sorte bønner man bruger i chili con carne. Jeg rejste for mange år siden rundt i Mexico, hvor vi morgen, middag og aften fik sorte bønner kogt ud som grød. Det lyder måske ikke så lækkert, men man opnår nærmest en afhængighed af dem - og så er det sundt. Jeg glæder mig til, at jeg skal tilberede ægte mexicanske (danske) bønner.

Status for sidste sæson
Men inden jeg laver den endelige plan for min køkkenhave, så skal jeg gøre status over sidste års køkkenhave. Jeg skriver altid notater i et lille hæfte undervejs i havesæsonen. F.eks. har jeg sidste år skrevet: "For få gulerødder!" "For få rødbeder!" Jeg kunne også have skrevet: Husk at så salat i flere omgange. Det er jeg slem til at glemme, men hvis man husker det - så har man salat i hele havesæsonen. Lige nu glæder jeg mig meget til at sætte tænderne i friske smagfulde grøntsager, som er dyrket økologisk og bare smager SÅ meget bedre end denne årstids supermarkedgrøntsager.....

Narnia i min have

2009-12-29T09:07:00.000+01:00

Sjældent er omgivelserne så smukke som i dag, hvor min have ligner "Narnia"; snelandskabet fra fortællingen om "Løven, Heksen og Garderobeskabet".

Sneen dækker over havens mangler...og alting ser smukt ud.

Efterårets smukke farver

2009-10-29T12:41:00.000+01:00

Sådan en dejlig solskinsdag, hvor de mange flotte farver træder tydeligt frem. Så tænker jeg, at det hele nok skal gå...

Okulering af roser

2009-10-26T18:02:00.000+01:00

I dette efterår har jeg været med til noget meget spændende...Jeg har i brugt en weekend på at lære at okulere roser.
Jeg lærte tricket af en erfaren herre, Ole, som er 4. generation af en planteskolefamilie. Så det er ikke en hvem-som-helst, der var min lærermester. Egentlig var det Oles datter, Anne, som gerne ville lære okuleringens kunst af sin far. Hun er også blevet smittet med haveglæden, og var så venlig at invitere mig med til seancen.

Anne havde forberedt sig godt. Allerede i foråret havde Anne plantet stiklinger af en række grundstammer: Multi flora. Anne havde plantet i potter, så roserne er til at flytte rundt med.

Da Ole vurderede, at grundstammerne var klar, skulle der okuleres.

Anne og jeg blev sat i lære! Den strenge lærermester befalede, at vi skulle øve os på pilekviste først, hvilket nok var meget godt - for nemt er det bestemt ikke! Det som for professionelle okulatører tager få sekunder, tog flere minutter for os.

Vi fik okuleret alle Annes yndlingsroser!

Her på siden kommer der senere en nøjere gennemgang af hele processen...Men lige nu venter jeg bare spændt på, om der er nogle af roserne, der lykkes. Svaret kommer først til foråret.

Valnøddetræet har smidt sin frakke

2009-10-19T10:49:00.000+02:00

Valnøddetræet midt i min have står atter nøgent. Modsat alle andre træer i haven, er valnøddetræet temmelig resolut mht. at tabe bladene. Det sker ikke løbende, men i løbet af en enkel nat. Den første nat, hvor frosten for alvor bider, smider valnøddetræet sine blade, og de ligger under træet som en frakke, der er kastet på gulvet.

Det samme - blot modsat naturligvis - kan iagttages om foråret, hvor bladet pludselig springer ud med sine enorme blade.

Onkel Carstens valnøddetræ
Jeg har i mange år haft en venskabelig dyst kørende med familiens onkel Carsten i Viborg. Han har et valnøddetræ i sin have, og for nogle år siden var han så træt af det, fordi det blot stod der, og ikke bar noget som helst. Det skulle fældes!
Men træet reddede sig selv i allersidste øjeblik. Det følgende år præsterede det 1 enkelt valnød. Det var nok kongerigets mest iagttagede nød. Den blev fotograferet og målt, og billederne blev sendt til mig. For havde jeg måske en valnød?
Det havde jeg faktisk. For den nøjagtig samme sæson bar også mit valnøddetræ for første gang. Første år ganske lidt, og de følgende år mere. Så Onkel Carsten og jeg tæller nødder....hvem har mon årets bedste høst?
Jeg høstede årets høst her i weekenden. Nu skal der tælles!

Æbler i skolehaven - hvilken sort?

2009-09-28T09:13:00.000+02:00

Selv om jeg ejer en gammel skolehave på landet, så er der ikke nogle gamle æbletræer på grunden. Måske har der været det engang. Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig, at skolens lærere igennem tiden havde passet og plejet en lille æblelund med Ingrid Marie, Philippa, Ananas-æbler osv. Så jeg har måttet (gen)indføre en æblelund selv. For ca. fem år siden plantede jeg tre æbletræer, alle af sorten Summerred.
Måske lidt kedeligt med tre ens æbler, men jeg fik dem som gave og var taknemmelig for blot at få æbletræer i min have.

Summerred er et fast, saftigt spiseæble. Det har en dejlig smag - sødt og dog friskt.

Degneæbler i skolehaven
Selv om jeg har boet her i 8 år og burde kende min grund nøje, så har jeg i år fundet endnu et æbletræ i min have. Træet er ikke så stort og står i noget tilgroet buskads. Jeg opdagede det kun, fordi jeg pludselig fik øje på æblerne. Jeg tror ikke, det har båret før - derfor har jeg ikke opdaget det.
Nu har jeg studeret æblet nøje, og er nået frem til, at det er et "degneæble", hvilket jo passer perfekt i min skolehave! Degneæblet er lidt melet i kødet, men tidligt moden og meget velsmagende.

Hvis du er i tvivl om, hvilket æble du har i din have, kan du prøve en meget detaljerede æblenøgle her, som tager dig igennem æblets mange egenskaber. Det er en god idé at have et æble at kigge på, når du forsøger dig.

Podet træ
Nu drømmer jeg om at få endnu flere æbler. Jeg tror, at jeg vil pode æbler fra min barndoms have på eet af summerred-æbletræerne. I min barndoms have var der Philippa (min absolutte favorit), ananas-æbler, Skovfoged-æbler, nogle madæbler og Ingrid Marie. Hvor dejligt vil det ikke være at få så mange forskellige æbler?

Nedsænket bålplads

2009-09-24T11:20:00.000+02:00

Som tidligere beskrevet, har jeg i år anlagt en stor nedsænket bålplads i et hjørne af haven.
Har du lyst til at se mere - eller lave en nedsænket bålplads selv, så kan du få hjælp her:

Sådan har jeg lavet min nedsænkede bålplads

Tid til høst af hvidkål

2009-09-23T15:13:00.000+02:00

Så er de første hvidkål klar til at spise. Jeg har lært hjemmefra, at man ikke kan dyrke kål i sin have. De bliver ædt op af orm. Og det er ganske rigtigt også en betragtelig fjende. Men man kan godt.

Kåldyrkning - drop nettet!
Jeg har i flere år eksperimenteret med diverse konstruktioner af net over mine kål i sommerperioden, men efter mange års anstrengelser er jeg nået frem til, at det nemmeste er at dyrke kål i fri luft.

Rødkål er nemmest
Kål er dejlige planter i køkkenhaven. De vokser kraftigt og er ganske smukke at se på. Især rødkål giver en helt vidunderlig farve som kontrast til havens øvrige grønne farver. Derudover er rødkål fantastisk at spise.
Rødkål er også den nemmeste kål at dyrke. Af een eller anden grund er den mere modstandsdygtig over for skadedyr.

Larverne gør sit indtog
I forsommeren og henover sommeren vokser kålene ganske betragteligt. De pryder haven indtil larverne gør deres indtog midt i juli og en god måned frem. I denne periode er det vigtigt at gå en daglig tur ud til kålene og fjerne så mange larver som muligt. Dog er det noget nær umuligt at få alle med. Jeg accepterer, at der er et vist spild. Der skal nok blive kål nok, selv om larverne gør det af med de svageste.

De stærkeste overlever
Når larverne forsvinder igen, vil nogle af kålene være spist - og resten vil stadig have tid til at danne tætte fine hoveder. Larverne kan ikke gøre det af med gode, stærke planter. Kun de yderste blade er hærget af skadedyrene. I september og et par måneder frem kan man nyde de gode, friske kål. Selv om det ikke er anbefalelsesværdigt, så lykkes det altid for mig at gå i køkkenhaven d. 23. december og grave et rødkål frem til julemiddagen....men så er det også sidste udkald.

Sæson for squash

2009-09-01T09:04:00.000+02:00

Jeg husker fra min barndom, hvordan havesæsonen prægede retterne, der blev serveret i hverdagen. Tidligt om foråret gennemlevede vi "Rabarber på 117 måder", og senere gjorde det samme sig gældende for diverse bær, æbler og hyldebær.
Nu kan jeg tilføje squash på min liste. Squash er en fantastisk plante, som har en helt utrolig vækst. Frugterne vokser fra dag til dag, og med 1-2 planter er de fleste husholdninger godt forsynet. Jeg sår altid HELE posen, hvilket betyder at jeg har ca. 6 planter, så alt hvad der kan komme squash i, skal der squash i.

Anvendelsesmuligheder:

Squash-kage. En herlig tung, fugtig kage med kanelsmag. Se opskrift her på kageopskrifter.dk
Ratatouille. Stegte grøntsager, heriblandt squash. Herligt og meget sundt tilbehør til aftensmaden.
Squash-suppe. Dejlig grøn grøntsagssuppe kogt på squash, kartofler, porrer eller løg. Blendes og smages til.Se lignende opskrift her
Squash-brød. Bland revne squash i gærdejen. Giver fugtighed til dit bagværk. Desuden er den grønne squash dekorativ. Se opskrift fra Arla her.
Grillet squash. Skær squash i meget tynde skiver og læg på grillen.

Sommeren er snart ovre. Kan det virkelig passe?

2009-08-26T11:01:00.000+02:00

Os haveelskere har det lidt hårdt for tiden, for vi må jo erkende, at sommeren synger på sidste vers. Jeg kan endda få den tanke, at vi ikke har haft en sommer i år. Vi havde en fantastisk juni måned med høj sol, men juli var regn, regn, regn og siden har der været blandet vejr af den sædvanlige danske slags.
Vejret er med andre ord blevet lidt for strikketøjsfremkaldende lidt for hurtigt. Snart sænker mørket sig atter over aftener og morgener, men jeg må forsøge at se frem til vinterens glæder: Planlægning af næste sæson. Det at planlægge er en fornøjelse i sig selv. For drømmene hører med. Jeg kan bruge mange aftener på at bladre i havebøger, tegne skitser og fantasere. Nogle af drømmene bliver sågar udført, når foråret kommer. Men ikke dem alle. Dem må jeg gemme til en ny sæson.

Den røde hær ER rykket ind

2009-08-19T08:12:00.000+02:00

I aftes fandt jeg så et langt og flot pragteksemplar af den iberiske "røde hær" på MIN GRUND!
Den har optimale levevilkår med brændestakke, langt græs, stendynger og vilde områder. Jagten er gået ind!

Snegletid - også hos mig.

2009-08-18T15:18:00.000+02:00

En sorgens dag: De brunrøde forhadte slimede væsener er nu nået til den anden side af vejen ca. fire meter fra min grund. Måske er de endda ellerede at finde på min grund?
Jeg har frygtet det længe, og nu er det så sket. Også jeg må nu væbne mig med tang, spand, salt, sakse, kogende vand, gift, ølfælder, hegn osv. For slet ikke at tale om spejdende øjne langs jord, frygt for at vende en sten, slimspor på salaten og evig angst for at vende hjem fra ferie. Allermest bekymret er jeg over min haveglæde. Kan den overleve slimklatternes huseren? Jeg suger til mig af historier om havefolk, som LEVER med sneglene og som har haveglæden intakt. Fortæl mig, at det kan lade sig gøre....

Hjemmelavet havepavillion

2009-08-17T14:41:00.000+02:00

Jeg har fået fældet et gammelt læbælte her i sommer. Dér hvor træerne er blevet fældet, vil jeg have mig en havepavillion, og jeg vil bygge den selv.

Efter at have søgt lidt på nettet, fandt jeg omsider en opskrift, som jeg kunne bruge. Min pavillion bliver sekskantet og med åbne sider. Dvs. jeg ønsker mig en pavillion, som skal have levende sider og altså ikke med vinduer a la engelsk thehus.

Først markerede jeg en cirkel på jorden med radius 180 cm. Herpå markeres sted for placering af 6 stolper. Jeg har støbt seks fundamenter til seks trykimprægnerede stolper. Herefter er stolperne sat op og i 2.10 meters højde har jeg markeret, hvor spærrene skal sidde.

På jorden har jeg først bygget en sekskant af 6 stk. 40 cm.s reglar skåret over i 30 graders vinkel. Herpå monteres seks dobbeltspær i ca. 2 meters længde. Indtil videre har jeg kun monteret tre spær. Resten monteres, når tagkonstruktionen bliver sat på stolperne.

Som tag bruger jeg krydsfinérplader, hvorpå jeg sætter tagshingles. Til sidst sættes en lille sekskantet hat på toppen.

Som sider sætter jeg lodrette lister, som planter kan sno og slynge sig op af.

Billeder følger:-)

Anne Justs have i Hune

2009-08-04T19:52:00.000+02:00

Endelig har jeg fået mig taget sammen til at besøge Anne Justs have i Hune. Meget er skrevet om den have allerede. Mange billeder er taget i den have allerede. Og det er bestemt ikke uden grund. For haveinteresserede er det en stor inspiration at se en kreativ sjæls værk.

Karakteristika for haven:

1. Lukker verden ude
Kendetegnende for haven er, at den lukker verden ude i modsætning til nogle andre havetyper, som har til formål at lukke omgivelserne (naturen) ind. Når man befinder sig i Haven i Hune, tror man næppe, at det virkelig er i Hune. Haven er indrammet af mure, høje læhegn og volde. Altsammen vokset til og godt integreret i haven i øvrigt.

2. Orienterer sig op/ned
En andet kendetegn for haven er, at der er tænkt i højden. Haven består af forskellige rum, og fra det ene rum er der kun ringe udsyn over det andet. En lille dreng besøgte haven, da jeg var der. Jeg gik stille rundt og iagttog skønheden, mens han morede sig med at løbe op og ned af de enormt mange stier, der præger haven. Haven rummer med andre ord et væld af gode gemmesteder.
Haven rummer også en del hegn, pergolaer og pavillioner. Alle er de meget høje. Der har været mod til at tænke højt.

3. Grønt tæppe af klatreplanter
Overalt er overfladerne blevet nærmest vævet sammen af slyng- og klatreplanter som efeu, klatrehortensia, klematis etc. Indimellem det grønne er der et væld af blomster, som helt tydeligt har været objekt for Anne Justs passion.

Belægningen og brugen af vand i haven er et kapitel for sig. Stierne er et besøg værd alene, hvis man vil have inspiration til spændende belægninger i sin have.
Besøget var en absolut fornøjelse. Mit favoritsted i haven? Måske udsigten fra bakken ved siden af pergolaen? Måske blot at sidde i kaffehuset og nyde roen? Måske den gule have?

Ny bålplads med hjælp fra rendegraver

2009-07-30T12:15:00.000+02:00

Endelig fik jeg en rendegraver på besøg i min have. Den skulle hjælpe mig med det hårde arbejde, som det ville tage mig evigheder at udrette med en spade og min ringe muskelkraft:-)

Tre ting skulle udrettes:
1. Bålplads skulle udgraves
2. Rødder fra fældet læbælte skulle graves op
3. Bed skulle anlægges

En nedsænket bålplads

Vi har en ret stor have, så der er god plads at udfolde sig på.

Derfor har vi længe tænkt, at det kunne være dejligt med en nedsænket bålplads, hvor der måske kunne være læ for vinden, som ofte blæser på disse nordlige breddegrader.

Først markerede jeg bålpladsen på græsset med en pind, snor og et stykke vådt gadekridt. Rendegraveren gravede derefter ca. en meter ned og lagde jorden op som en vold hele vejen rundt om cirklen. Det tog ikke mange minutter!

Vi havde to store sten til at ligge på grunden, som rendegraveren skubbede på plads som "søjler" på hver sin side af indgangen. Det var imponerende, hvad en erfaren maskinfører kan udrette. Med stor præcision blev de kæmpestore sten skubbet og puffet og trillet indtil de var på plads.

I bunden af den nu udgravede bålplads skulle der nu en belægning på plads bestående af cementsten og natursten. Det var så heldigt, at det ikke var nødvendigt at tilføre sand som underlag, fordi rendegraveren havde gravet direkte ned til hårdt stampet sand. Rendegraveren afrettede bunden så godt som muligt, og jeg rettede det sidste af.
Jeg markerede cirklen igen og markerede også det område i centrum af, hvor selve bålet skal være. Bålet kommer til at være i sand, og rundt om skal der være fliser.

Fliserne blev lagt i et mønster; og der blev lagt alle dem, som kunne være inden for det markerede område. Jeg vil ikke skære i fliserne, i stedet fylder jeg cirklen ud med natursten. Kombinationen af cementsten og natursten er ganske smuk. En ren belægning af cementsten bliver for "pæn" og rektangulær for min smag. Hos mig skal der ikke være for mange lige linjer.

En grøn vold
På både inderside og ydersiden af den ca. 1 meter høje vold, som omkranser bålpladsen, har jeg plantet vintergrønt (vinca). Den har jeg mange steder på grunden, og jeg ved, at den er ganske hurtig til at brede sig, og ikke kræver noget som helst af jorden. Den kan vokse hvor som helst. Jeg gravede derfor nogle tørv med vinca op her og der, og plantede små portioner af vinca på volden. Næste år kan jeg forhåbentlig se, at min vold bliver grøn!

Rose de Rescht....en purpur fryd for øjet

2009-06-30T13:20:00.000+02:00

Mine roser har givet efter for varmen og ladet sig overtale til at springe ud. Rose de Rescht var blandt de første. Normalt har jeg ikke den store succes med denne sort, men i år er det af en eller anden grund lykkedes mig. De blomstrer overdådigt og vedholdende. Ingen lus, ingen svamp. Jeg kan snart ikke få armene ned!

Rose de Rescht er en gammeldags remonterende buskrose med tæt fyldte purpur/pink farvede blomster. Rose de Rescht er den slags rose, som er smukkest i haven og ikke i en buket - men det synes jeg måske, fordi den er ret så fjendtlig anlagt. Den har små skarpe modbydelige torne overalt på stænglen, så det praktisk taget er umuligt at tage fat om den. Det gør til tider også lugning imellem planterne ret så besværligt.

Formering af tobakspibeplante

2009-06-30T13:08:00.000+02:00

Da jeg beskar min tobakspibeplante (Aristolochia macrophylla) i foråret, kunne jeg se, at enkelte af stænglerne, som var i berøring med jorden, havde slået små fine trevlerødder. Jeg skar en enkelt af disse stængler fri og satte den i en ledig krukke. Herefter har stængelstumpen passet sig selv.

Resultatet er, at jeg nu har en ny tobakspibeplante i en krukke. Den har netop fået fine nye blade og ser ud til at trives. Min plan er, at den skal vokse op af en ny pergola, som jeg snart skal have bygget i min have.

Tobakspibeplanten er en yderst frodig slyngplante, der kan vokse i både sol og skygge. Den får enorme blade, og det kan være fascinerende at følge dens hastige vækst. Blomsterne er underlige - og har en form, som ligner små piber. Deraf det danske navn. Den har ry for at være svær at formere, men i dette her tilfælde, klarede min gamle plante det helt selv.

Del din køkkenhave med naboen

2009-06-25T15:20:00.000+02:00

Her i "Bjørnlund", er vi tre ejendomme, der ligger meget tæt på hinanden. Vores og naboens ejendom er en gammel skole, som siden hen er blevet delt i to matrikler. Der foruden har vi en fælles genbo. Vi har et rigtig godt fællesskab, og for sjov kalder vi os selv for "Bulderby". Børnene: 6 piger og 1 dreng, leger sammen, og vi voksne hygger os med fælles projekter. Heriblandt haven.

Fælles køkkenhave
Eet af projekterne er den fælles have, som vi har startet op i år. Genboerne har et stykke ledigt jord, som de ikke umiddelbart havde planer for, så vi besluttede at gøre det til fælles køkkenhave. I år dyrker vi kartofler, majs, bønner og græskar. I fællesskab sørger vi så for at hakke lidt i det engang i mellem. Til gengæld må man tage alle de grønsager, man skal bruge. Vi har sat en del græskar, og hvis alle planterne sætter mindst een græskar, så tror jeg nok, at der er basis for et større halloween-party herude på landet.

Fællesspisning
Et andet fællesprojekt er, at vi spiser sammen hver mandag. Vi skiftes til at lave maden. Reglerne er simple: Vi mødes kl. 18 og går hjem kl. 20. Der serveres hverdagsmad og ingen er forpligtet til at lave mere end een ret. Vi har allerede haft et års jubilæum, og det fungerer godt. Kun børnene er lidt utilfredse, for de kan ikke nå at lege så meget på to timer inklusiv spisning. Men det må de så gøre en anden dag.

Hindbær nok til alle
Det er dejligt at have nogle at dele sine haveglæder med. Vi er så heldige at have et fuldstændig fantastisk krat af hindbær nederst i haven. De breder sig lystigt; jeg klipper dem aldrig ned, men plukker med glæde de enorme mængder af hindbær, som kommer hver sommer. Og der er nok til alle. Her er alle i Bulderby også velkomne til at medbringe skål og plukke til eget forbrug. Og man behøver ikke engang spørge først...

Det kan anbefales
Det fælles haveprojekt kan anbefales. Man får talt med sin nabo om løst og fast mens man hakker side om side. (giver gode minder om barndommens roehakning) Det styrker naboskabet.
Man deler ressourcerne og optimerer pladsen i egen køkkenhave. I år har jeg f.eks. ikke kartofler i køkkenhaven, men har fået plads til andre ting.

Roser roser roser

2009-06-22T09:20:00.000+02:00

Snart blomstrer de, og jeg har store forventninger.
Roser er krævende, hører man ofte. De skal vandes, de skal gødes, de bliver syge. Det burde jo afskrække de fleste haveejere, ikke sandt? Alligevel elsker vi roser. De findes i en mangfoldighed, så de fleste kan finde en slags, som passer i deres smag. Jeg har selvfølgelig også en bestemt opfattelse af, hvad en smuk rose er. For mig skal roser være fyldte. Og helst rosa/pink/rød. Til nød hvid, men helst ikke gul. (Og dog har jeg alligevel gule Graham Thomas-roser i min have....)
Normalt plejer det ikke at gå så godt med min rosendyrkning. Svamp, lus og ringe vækst plejer at være normalen, men i år er der et eller andet, som er gået godt. Jeg har stort set sunde roser over hele linjen! Hurra! Måske har jeg gødet dem i rette mængde? Måske har vejret været perfekt for dem i år? I hvert fald står mine Schackenborg, White New Dawn, Charles Austin-roser, Rose de Rechts og alle de andre klar til blomstring nu, og det ser meget lovende ud. Skønt!

Tobakspibeplanten er atter på vej...

2009-06-16T13:35:00.000+02:00

Den overlevede! Den kæmpestore tobakspibeplante blev på få minutter reduceret til nogle ynkelige grå, tørre grene. Men nu er der atter liv. Planten skyder i alle retninger og vokser med fornyet kraft. Pyyyhhh.... det glæder mig. Jeg kunne dog godt tænke mig at få nogle aflæggere....men har endnu ikke fundet ud af hvordan.

Klematis i min have

2009-05-25T12:53:00.000+02:00

Jeg kan ikke prale af at have mange forskellige planter i min have. Jeg har ikke så mange års erfaring i havearbejdet, at jeg har fået samlet en masse sjældne arter, eller udviklet en særlig interesse for en bestemt plantetype. Og dog. Det nærmeste jeg kommer på en særlig interesse er min fascination af klematis. Jeg har nu - hold fast:-) - 7 forskellige sorter:

Clematis Alpina

Clematis Jackmanii

Clematis Bill MacKenzie

Clematis montana Rubens

Clematis The President

Clematis Montana

Clematis macropetala (tror jeg)

Jeg vil gerne have endnu flere, og det kommer - når blot jeg finder gode steder til dem.

Clematis Alpina er den mest sarte og skrøbelige, hvad angår grokraft og blomstring. Jeg har to af dem, og den ene vokser ret beskyttet op af et stort gammelt træ. Derfor får den næppe megen næring og sol. Dog vokser den betydeligt bedre og blomstrer mere end min anden clematis alpina, som har sol - men er udsat for meget vind. Den blomstrede ikke mange dage i år. Straks efter blomstringen satte en stærk vind ind - og blomsterne forsvandt. Clematis Alpina har 5-6 cm. lillafarvede blomster, som ikke åbnes helt. De er skrøbelige og smukke, og det gælder om at nyde dem i den korte tid, blomstringen foregår. Alpina udmærker sig ved at blomstre tidligt. Blomstrer i maj.

Clematis Bill MacKenzie er af en helt anden støbning. Den hører til den sentblomstrende gruppe af klematis. Bill MacKenzie har en enorm grokraft. Den kan udvikle sig fra små stubbe til at vokse 3-4 meter over en bue på kun een sæson. Derudover er styrken, at den blomstrer længe og kraftigt. Blomsterne er gule og klokkeformede og åbnes kun lidt. Efter blomsterne følger nogle uldne frøhoveder. Jeg klippede Bill MacKenzie helt ned i marts. Så nu må vi se, hvor langt den kommer i år.

Montana Rubens og The President har jeg plantet i år. The President har leveret een stor fin blomst allerede, men det regner jeg med var for planteskolens skyld:-) Nu må vi se, hvor vidt den får fat i år. I følge etiketten kan jeg regne med blomstring hen over sommeren. Hører til gruppe 2 som blomstrer om sommeren og beskæres efter blomstring.
Rubens har jeg ikke set så meget til endnu. Den vokser og lever....jeg holder øje med blomster.

Clematis macropetala
...hvis det er en sådan. En dejlig forårsklematis, som blomstrer rigt og længe. Den har en skøn dobbelt blomst, som nærmest ligner silkepapir. Blomsterne er sart lilla/lyseblå og bliver efterhånden nærmest gennemsigtige. Denne klematis er også ret hårdfør. Min er plantet et ret udsat sted med megen vind, men det anfægter den ikke. Den blomstrer rigt og længe i maj måned. Efter afblomstringen kommer frøstandene ("uldhoveder"), som bliver siddende hen over sommeren.

Montana: Ud over 'Rubens' har jeg sat en stikling af en hvid montana. Så vi får se, om den får fat....Den hvide montana er nok den mest almindelige klematis i de danske haver, men det har jo sin forklaring. Den er ganske simpelt smuk.

Bliver man nogensinde færdig?

2009-05-15T09:21:00.000+02:00

Jeg har mange planer med min have. Mit hus er en stor rødstensejendom, som tidligere har været skole. Rundt om vinduerne er der malet hvidt, så faktisk synes jeg, at huset minder om et engelsk landsted....
Samtidig bor vi på landet med udsigt over mark og skov, så jeg har en drøm om at transformere det her sted til en dansk version af et engelsk landsted. Planen er fuldstændig på plads. Alle detaljer er noteret. Jeg har tegnet hele grunden op, og ved hvor der skal være buksbom, Charles Austin roser osv. Det bliver så smukt. Og jeg nyder allerede haven, udsigten, duftene....

Men så er det, at jeg vågner op til virkeligheden og ser, at der er mælkebøtter i min indkørsel, skvalderkål i rosenbedet, og at stubbe efter fældede træer stadig står i vejen for mine engelske bede. Nogle dage er der bare så ubegribeligt langt til mit ultimative havemål! Om vinteren ligger jeg planer og drømmer mig væk, og synes at det må være den mindste sag at lave en engelsk landhave. Nu er det så sæson og tid til handling, og dagene løber afsted. Hvordan skal jeg dog nå det?

Jeg tænker, at jeg må bryde mit store projekt op i nogle mindre. Hmmmm... hvor langt mon jeg kommer i år?

Køkkenhaven gøres klar til ny sæson

2009-05-11T11:32:00.000+02:00

Så blev der endelig lidt tid til at så i min køkkenhave.

Da vi flyttede ind i 2001 var haven en såkaldt "naturhave" og der var ud over en græsplæne et vildnis med langt græs og et buskads af hindbær.

Det første år vendte jeg nogle græstørv og såede stort set på bagsiden af dem. Det kom der et ringe - men dog opmuntrende - resultat ud af.

Året efter pløjede jeg et større stykke af haven og anlagde en klosterhave som køkkenhave. Dvs. køkkenhaven er inddelt i fire sædskifter omkring et kvadrat på 3 m2 hvori der vokser krydderurter. (se billedet)

Det har fungeret upåklageligt siden. Jeg sår i fire sædskifter, som indeholder:

kål

bønner/ærter/majs

salat/porrer, løg

gulerødder/rodfrugter i øvrigt/kartofler

I år bliver der sået sjove bønner: F.eks. Rocquencourt, contender og splendido. Derudover det sædvanlige arsenal af salater, gulerødder, rødbeder, løg, majs, squash, ærter, porrer og kål.

2009-05-05T20:58:00.000+02:00

Seriøs beskæring!

Jeg havde indtil for nylig en kæmpestor tobakspibeplante, som igennem mange år har vokset op og ned af et nedløbsrør.

Stænglerne var omkring 3-4 cm. tykke og planten nåede fire meter op af muren. For neden havde stænglerne viklet sig ind i hinanden i et kæmpestort virvar. Planten har udgjort et fint læhegn for os, mens der er blevet drukket kaffe på altanen.

Men i løbet af vinteren faldt planten sammen. Den slap sit greb i nedløbsrøret og lå som en slatten klud for foden af det.

Så jeg måtte se, om jeg kunne få den strukket ud igen.

Det var umuligt at filtre de mange stængler ud, så jeg tog den hårde beslutning at skære den enorme plante ned.

Nu går jeg og holder øje med om den har tænkt sig at vokse igen...jeg håber det!

Velkommen til min blog

2007-04-25T13:42:00.000+02:00

Hej og velkommen til min haveblog.
Her skriver jeg om stort og småt fra min egen skønne landhave i det nordjyske.
Følg med, hvis du har lyst....